KONTAKT   PRESSE  
English
 

Projektworkshop d. 23 nov. 2010

Hvilke projekter skal Gate 21 skabe i 2011?

Gate 21 samler medlemmer og partnere to gange om året til projektworkshop om fremtidige projekter på tværs af partnerkredsen.

På Gate 21’s projektworkshop i november sidste år blev en række projektideer født. Fire ideer er nu sendt som markante projektansøgninger med deltagelse af en bred kreds af Gate 21’s partnere og med et samlet budget på 63 mio. kr. Vi har allerede fået positivt tilsagn på den første ansøgning og afventer de øvrige.

Nu er det tiden inde til at fastlægge de projekter og ansøgninger, Gate 21 partnerskabet vil formulere i 2011.

■ Input til nye projekter fra partnerkredsen
Gate 21 sekretariatet præsenterer en række forslag til kommende projekter samt muligheder for finansieringen af dem. På workshoppen vil partnerkredsen drøfte projektforslagene og markere interesse for at deltage i det kommende arbejde med at formulere projekterne nærmere.

Sidder I allerede nu med en ide til et projekt, som egner sig til realisering i Gate 21 partnerkredsen, er I velkomne til at kontakte os i god tid forud for workshoppen.

■ Partnerundersøgelse
Sekretariatet gennemfører i de kommende uger en større online-undersøgelse blandt Gate 21 partnerne med henblik på at blive endnu bedre til at udvikle og gennemføre projekter, der tilfører Gate 21’s partnere værdi. På workshoppen fremlægger vi de vigtigste resultater af undersøgelsen.

■ Tid ■ Sted ■ Tilmelding

Tid: Projektworkshop afholdes 23. november kl. 13-17.

Sted: FUHU Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmelding: senest 17. november

■ Deltagere på workshop
Deltagelse er gratis for to personer pr. medlem/partner. Deltagere herudover betaler 400 kr. pr. person. Inviterede gæster deltager gratis.

■ Program 
Download programmet for eftermiddagen her.

 

 



Gate 21 / Vognporten 2 / DK -2620 Albertslund / Telefon: 4368 3400 / gate21@gate21.dk