24. november 2009
- Status på etablering af Gate 21
- Status på eksisterende projekter og ansøgninger
- Status på Gate 21’s undersøgelse af fundingmuligheder
- Temadrøftelser af fremtidige projektmuligheder
- Nedsættelse af arbejdsgrupper for partnere
Gate 21 vil fremlægge en række projektideer. Derudover opfordres partnerne til at medbringe egne forslag til fælles indsatsområder og projekter. Forslagene bedes indsendt til gate21@gate21.dk senest 16. november.
Temadrøftelser af projekter vil ske i tre grupper:
1) Udvikling af det offentlige marked for klima og energi
Eksempelvis udvikling af offentlig-privat innovation, klimaplaner som fremtidigt cleantech-marked, forbedret markedsadgang for cleantech iværksættere.
2) Bygninger og byer
Eksempelvis klimatilpasning af byggeri og byer, intelligent bygningsdesign og styring af bygninger, cradle-to-cradle byggeri, bæredygtig byudvikling.
3) Energiforsyning
Eksempelvis intelligent energiindkøb, fra solvarme til fjernvarme, forsøg med elbiler i kommuner.
Gate 21 omsætter politiske mål og handleplaner til konkrete projekter og grøn vækst.
Under alle tre temaer drøftes projekter som:
- har et fremtidsorienteret klima-/energibesparelsesperspektiv
- har et triple helix-perspektiv (innovation på tværs af offentlig aktører, erhvervsliv og videninstitutioner)
- indeholder mulighed for ekstern funding.
På baggrund af drøftelserne nedsættes en række partner-arbejdsgrupper. Disse grupper arbejder videre med specifikke projektideer frem mod afsendelse af fondsansøgninger og udfærdigelse af projektplaner. Grupperne faciliteres af gate 21.
Partnerforum har til opgave at rådgive foreningens bestyrelse om kommende indsatsområder og projekter. Partnerforum kan beslutte at ændre foreningens vedtægter på indstilling fra bestyrelsen. Partnerforums årsmøde vælger et medlem af bestyrelsen.
Normalt afholdes årsmødet i foråret, hvor et medlem vælges til bestyrelsen. Men da der endnu ikke er valgt et sådant medlem, fremrykkes partnerforums årsmøde ekstraordinært. Drøftelse af kommende indsatsområder og projekter sker som del af
ovenstående projektworkshop.
Agenda
- Valg af bestyrelsesmedlem
- Ændring af vedtægt (såfremt bestyrelsen beslutter at indstille dette)
Partnere, som overvejer at indgå i bestyrelsen, bedes kontakte sekretariatet senest 16. november.
På projektworkshop kan gratis deltage to personer pr. partner. Deltagere herudover betaler 365 kr. pr. person. Der kan max. deltage 4 personer pr. partner.
På partnerforum kan deltage én person med én stemme fra hver partner.
Workshop og partnerforum afholdes 24. november 2009, kl. 14-17.
14.00 – 16.30 Projektworkshop
16.30 – 17.00 Partnerforum