KONTAKT   PRESSE  
English
 

Energi Øresund

Energi Øresund er et samarbejde mellem af danske og svenske kommuner, energiselskaber, universiteter og andre, der har en fælles målsætning om at arbejde med strategisk energiplanlægning.

I projektet gennemfører kommuner og energiselskaber på tværs af Øresund konkrete aktiviteter rettet mod de udfordringer, der er forbundet med at integrere vedvarende energi i det eksisterende energisystem. Energi Øresund fokuserer på lagring af vedvarende energi, energiforsyning til lavenergibebyggelser og mulighederne for samarbejde på tværs af Øresund i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter indenfor strategisk energiplanlægning.

Projektet består af en række aktiviteter:

  • Aktivitet 1: Energilagring
    Aktiviteten ser på udfordringerne forbundet med at integrere vedvarende energi i det eksisterende energisystem, og med perspektiverne i at lagre vedvarende energi i forskellige former. Københavns Kommune er ansvarlig for aktiviteten.
  • Aktivitet 2: Energiforsyning til lavenergihuse
    Aktiviteten sætter fokus på energiforsyning af nye byområder med lavt energibehov. Københavns Kommune er ansvarlig for aktiviteten.
  • Aktivitet 3: Etablering af Øresundsregionalt samarbejdsforum vedrørende strategisk energiplanlægning
    Aktiviteten skal fremme grænseoverskridende strategisk energiplanlægning i Øresundsregionen gennem etablering af et Øresundsregionalt idéudviklings- og samarbejdsforum. Øresund Environment er ansvarlig for aktiviteten.
  • Aktivitet 4: Projektledelse
    Denne aktivitet dækker over tværgående projektkoordination. Øresund Environment er ansvarlig for aktiviteten.
  • Aktivitet 5 Kommunikation
    Denne aktivitet skal sikre et højt fagligt niveau i projektets interne og eksterne kommunikation samt på begge sider af Øresund at fremme dialogen om potentialet i strategisk energiplanlægning. Gate 21 er ansvarlig for aktiviteten.


Fakta

Titel: Energi Øresund
Resume
: Energi Øresund er et samarbejdsprojekt mellem danske og svenske kommuner og regioner som skal udarbejde visioner, strategier og planer indenfor strategisk energiplanlægning i Øresundsregionen. 16 partnere deltager.
Finansiering: Projektet er godkendt til støtte på 4,7 mio. kr. fra Interreg.
Partnere: Albertslund Kommune (DK), Ballerup Kommune (DK), Kristianstad (S), Københavns Kommune (DK), Malmø Stad (S), Lund (S), Albertslund Varmeværk, Amagerforbrænding, Energikontoret, Københavns Energi, Lunds Energi, Lunds Universitet IIIEE, , Sustainable Hub Skåne, Vestegnens Kraftvarmeselskab, Øresund Environment, Gate 21 og Aalborg Universitet - København.
Tidsramme: 2011-2013
Kontaktperon: Kenneth Løvholt


 

Hent faktaark om EnergiØresund 

Gå til projektets hjemmeside

 

Projektet er støttet af:

 

 

 



Gate 21 / Vognporten 2 / DK -2620 Albertslund / Telefon: 4368 3400 / gate21@gate21.dk