KONTAKT   PRESSE  
English
 

Mobility Management konference

 

Mobility Management konference
24. marts 2010 kl. 9 - 16

 

Øget transport skaber velkendte og stadig mere presserende problemer. Spildtid, CO2-udslip og forurening belaster samfundsøkonomi, klima og miljø, samt giver frustrede trafikanter.

Mobility Management er en tankegang, som åbner helt nye muligheder for en sammenhængende håndtering af trafikale udfordringer og minimering af blandt andet trængsel og CO2-udslip. Tankegangen har været drøftet i mange trafikkredse og er blevet afprøvet forskellige steder, men det er ikke lykkedes for alvor at implementere den i Danmark.

Nu gør vi det! Gate 21 forbereder et stort projekt, som for alvor vil skyde Mobility Management i gang herhjemme. Projektet skal tiltrække ekstern finansiering og vil bestå af en række sammenhængende og helt konkrete udviklings- og demonstrationsprojekter med fokus på hovedstadsregionens udfordringer. Vi inviterer trafikkens centrale aktører til at være med: Stat, regioner, kommuner, transportselskaber, videninstitutioner, rådgivere med flere.

Vi åbner med en konference, som er første skridt i at skabe et fælles projekt. Her skal vi diskutere Mobility Management, men mest af alt indlede en fælles drøftelse af konkrete aktiviteter, som skal indgå i det kommende projekt.

På dagen møder du nøglepersoner fra Transportministeriet, Center for Grøn Transport, Danske Regioner, Albertslund Kommune, KL, Roskilde Universitet, DSB, Trivector (S) og Tetraplan.



Gate 21 / Vognporten 2 / DK -2620 Albertslund / Telefon: 4368 3400 / gate21@gate21.dk