Foto: AI

Gate 21’s arbejde for at fremme bæredygtigt byggeri og energirenovering i den offentlige sektor er blevet yderligere styrket. Jan Bruus Sørensen, der er administrerende direktør i AI og har mange års rådgiver- og bestyrelseserfaring, er trådt ind i bestyrelsen.

”Der ligger nogle kæmpe synergier og udviklingsmuligheder gemt i offentlige-private partnerskaber. Gate 21 er katalysator og garant for, at disse synergier bliver forankret i konkrete udviklingsprojekter, der skal være med til at sikre Danmarks fremtid. Jeg ser frem til at kunne bidrage yderligere til at udnytte den dynamik, der opstår, når den offentlige og den private sektor indgår partnerskaber,” siger Jan Bruus Sørensen.

Formand for Gate 21, Anne Grete Holmsgaard byder Jan Bruus Sørensen velkommen i bestyrelsen:

”Jeg er rigtig glad for at få Jan med i bestyrelsen og for at kunne trække på hans store erfaringer med at få arkitekters og ingeniørers arbejde med lavenergibyggeri og energirenovering til at gå op i en højere enhed. Det lyder jo så enkelt, at det er det, vi skal. Men i virkelighedens verden glipper det desværre for ofte,” siger Gate 21´s formand Anne Grete Holmsgaard.

AI har været partner i Gate 21 siden 2009. Læs mere her>>

Ud over Jan Bruus Sørensen består Gate 21’s bestyrelse af:
Anne Grete Holmsgaard(formand)
Direktør i Biorefining Alliance

Steen Christiansen(næstformand)
Borgmester, Albertslund Kommune

Ayfer Baykal
Teknik- og miljøborgmester, Købehavns Kommune

Thomas Lykke Pedersen (genvalgt)
Borgmester, Fredensborg Kommune

Henrik Rasmussen (genvalgt)
Borgmester i Vallensbæk Kommune

Lars Gullev (genvalgt)
Direktør, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS)

Lene Lange
Professor, forskningsdirektør og campusleder på Aalborg Universitet

Martin Manthorpe (genvalgt)
Direktør for strategi, salg og forretningsudvikling, NCC

Niels Carsten Bluhme(teknisk rådgiver uden stemmeret)
Miljø- og Teknikdirektør, Albertslund Kommune