Christen Sonnichsen fra Albertslund Kommune. (Foto: Gate 21)


I arbejdet som arkitekt i Albertslund Kommunes Miljø- & Teknikforvaltning er Christen Sonnichsen med til at sikre en balance imellem størrelsen af kommunens ejendomsportefølje og borgernes behov.


Det skal gøres i en tid, hvor kommunerne på den ene side skal spare, imens brugerne af kommunernes institutioner samtidig ikke ønsker forringelser. I udgangspunktet kunne dette krydspres virke som en mavepuster, men det skal måske snarere ses som en mulighed for at nytænke. Og ifølge Christen Sonnichsen, er der et stort potentiale for at optimere.


Der ligger mange penge i, hvordan man udnytter den samlede ejendomsportefølje. Og hvordan man kan optimere udnyttelsen af det samme areal”, forklarer Christen Sonnichsen.


Hvad kan man parre et bibliotek med?
Kommunerne har mange institutioner som er relativt dyre at drive. Når man renoverer eller nybygger, kan en totalværdi-baseret tilgang betyde, at man vælger at bygge eller renoverer mere kvalitetsbevidsthed og helhedsorienteret, og derved nedbringe udgifter til varme, elektricitet eller rengøring. Et andet mål er at skabe institutioner med bedre trivsel og miljø og derved fx nedbringe sygefraværet.


En anden måde at tænke i totalværdi på er ved at sammenkoble flere institutioner i en bygning og derved udnytte kommunens kvadratmeter bedre.


“Man har haft en tendens til at tænke, at et bibliotek fx er et sted, hvor man låner bøger. Men måske kan et bibliotek mere end det. Derfor forsøger jeg at spørge, hvad man kan parre et bibliotek med? Hvordan kan to funktioner i virkeligheden mødes, så der skabes synergi imellem eksempelvis bibliotekerne og skolerne, musikskolerne eller lokalhistorisk arkiv? Men det kunne være mange andre fællesskaber i virkeligheden. Så det jeg prøver at gøre, er at trække nogle andre tråde imellem funktioner, sådan at de kan profitere af hinanden”, forklarer Christen Sonnichsen.


Totalværdi er en fælles platform
Muligheden for at parre to institutioner, der kommer med hver sin kultur og særlige brugergruppe, handler ifølge Christen Sonnichsen, også om at være skarp på, hvem brugerne er, hvad de opfatter som værdi, og hvad formålet med den respektive bygning så må være.


Christen Sonnichsen karikere, at imens ingeniører traditionelt har betragtet en bygning som mursten, og arkitekter har betragtet en bygning som kunst, så tilbyder totalværdi sig som en fælles platform, fordi den spørger til, hvad formålet reelt set er med faciliteten.


“Ved at finde en fælles platform, der vægter et helhedsorienteret syn på bygningen, dens brugere og den omkringliggende bydel, får man et større videngrundlag at træffe beslutningerne ud fra. Det kan kvalificere beslutninger men øger også kompleksiteten. Plan C’s totalværdimodel er således et forsøg på at imødekomme en sådan kompleksitet frem for at lade sig skræmme af den.” slutter han.