
FØLG PROJEKTET
Deltag som følgekommune
Er du som kommune interesseret i at følge udviklingen i Bæredygtig Bundlinje 2.0 og få indblik i, hvordan kommunerne i projektet bistår deres erhvervsliv? Så har du mulighed for at blive følgekommune.
Som følgekommune får du:
- Invitation til ni temaspecifikke arrangementer i projektet
- Den interne nyhedsmail, der sendes til projektpartnere i Bæredygtig Bundlinje 2.0
- Mulighed for at deltage i møder med virksomheder, hvis de er beliggende i din kommune. Det vil være en partner i projektet, der faciliterer virksomhedens forløb. Du vil som følgekommune ikke have ansvar eller medbestemmelse, men mulighed for at hente inspiration og viden om indsatsen.
- Tilsendt en årlig opsamling på virksomhedsforløbene, hvis der er virksomheder fra din kommune, der deltager.
Deltag som følgevirksomhed
Er du som virksomhed interesseret i at få syn for, hvordan andre i din situation kickstarter deres grønne omstilling og udvikler en ny forretningsmodel? Så har du mulighed for at blive følgekommune i Bæredygtig Bundlinje 2.0 og følge med i, hvordan projektet hjælper virksomheder.
Som følgevirksomhed får du:
- Invitation til ni temaspecifikke arrangementer i projektet
- Den interne nyhedsmail, der sendes til projektpartnere i Bæredygtig Bundlinje 2.
Ønsker du at blive følgekommune eller følgevirksomhed for Bæredygtig Bundlinje 2.0? Så skal du blot udfylde nedenstående.
Er du studerende og ønsker at vide mere om projektet?
Vi er så heldige, at en del studerende ønsker at bruge Bæredygtig Bundlinje 1.0 og Bæredygtig Bundlinje 2.0 som case i opgaver. I Bæredygtig Bundlinje 1.0 hjalp vi blandt andet syv specialestuderende på vej.
Vi vil rigtig gerne hjælpe og svare på spørgsmål til dette arbejde. Men da vi har meget at se til i projektet, opfordrer vi interesserede studerende til først og fremmest at læse mere på hjemmesiden og på LinkedIn.
På Bæredygtig Bundlinje 1.0 finder du resultater, en publikation og links til diverse film, der fortæller mere om projektet.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med nogle af de deltagende virksomheder, opfordrer vi til, at du kontakter os først. Så hjælper vi dig videre.
Kontakt projektmedarbejder Jakob Stræde på telefon 3143 4147 eller jakob.straede@gate21.dk