HAR DU EN VIRKSOMHED I OPLEVELSESBRANCHEN?

Har du en café eller restaurant og vil du sætte bæredygtighed på dagsordenen? Driver du et hotel, der leder efter værktøjerne til at tage det næste grønne skridt? Eller går du og drømmer om at kunne profilere din festival, din turistvirksomhed eller kulturorganisation på at have en cirkulær forretningsmodel?  Så er Bæredygtig Bundlinje 2.0 muligvis noget for dig.

I løbet af de næste tre år får virksomheder i oplevelsesbranchen mulighed for at arbejde med én eller flere konkrete indsatser. Det kan være at gøre logistik og emballage mere miljøvenlig, blive skarpere på miljøledelse eller mindske madspild. Andre virksomheder kan vælge at gå skridtet videre og få skræddersyet et forløb, hvor de arbejder med de cirkulære potentialer i alle led af værdikæden, lige fra produktion over leverandører til kunder.

I projektet arbejder vi i et partnerskab bestående af kommuner, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer. HORESTA er en af de centrale aktører. De  bidrager med et stort kendskab til branchen og vil blandt andet løse følgende opgaver:

  • Forbedre og udvikle miljømærkning for virksomhederne i projektet.
  • Følge virksomhederne i projektet og sørge for, at de kommer godt igennem deres individuelle forløb.
  • Kommunikere om projektet og dets tilbud til relevante aktører igennem deres kommunikationskanaler – eksempelvis via Green Key- og HORESTA-nyhedsbrevene, som når ud til 2500 modtagere i branchen.

 

Vil din virksomhed deltage i projektet? 

Du kan ansøge om at deltage i Bæredygtig Bundlinje 2.0 her. Du kan kun deltage, hvis du er en virksomhed beliggende i Region Hovedstaden.

Hvis du vil vide mere overordnet om projektet, kan du kontakte Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe for mere information:
liselotte.schmidt.kallesoe@gate21.dk / 5369 7008.

Gode erfaringer

Vi har god erfaring med at hjælpe virksomheder i oplevelsesbranchen med at indfri deres grønne og cirkulære potentialer.

I Bæredygtug Bundlinje 1.0 hjalp vi Kurhotel Skodsborg med at reducere energiforbruget og optimere affaldssorteringen. Det resulterede i et årligt besparelsespotentiale på 13 tons CO2 og 80.000 kroner. Cock’s & Cows fik hjælp til at reducere madspild, nedbringe kødforbruget og energiforbruget. Det kastede et besparelsespotentiale af sig på godt 163 tons CO2 årligt.

Dyk ned i vores casebank, hvis du vil læse flere cases og læs mere om Bæredygtig Bundlinje 1.0 her.