Kommende arrangementer

Herunder kan du se de kommende arrangementer i Bæredygtig Bundlinje 2.0 og tilmelde dig dem, du finder interessante. Bemærk, at nogle af arrangementerne er forbeholdt virksomheder, der deltager i projektet. 

MILJØOPTIMERET EMBALLAGE

Workshop: Bliv inspireret til at omstille dit forbrug af emballage og plast

Onsdag den 27. november 2019, kl. 13.00 – 16.00

 

Arrangementet er åbent for alle interesserede virksomheder

Sted: Mødelokale S10 i mødecenteret i bygning 101 – Anker Engelundsvej, 2800 Kgs. Lyngby

Frist: Senest 15. november 2019

Læs mere og tilmeld dig her


MINDRE MADSPILD

Forløb: Mindre madspild 

Perioden 13. januar til 7. maj 2020

 

Forløbet er for virksomheder, der deltager i projektet

Sted: Hos virksomheden og på Hotel- og Restaurantskolen

Frist: 12. december 2019

Læs mere og tilmeld dig her


 

Workshops og andre netværksaktiviteter

Som en del af Bæredygtig Bundlinje 2.0 kan du deltage i forskellige netværksaktiviteter i løbet af de tre år projektet varer. Heriblandt en række workshops arrangeret af projektets partnere. Alle aktiviteter er gratis.

Udviklingsworkshops 

Cirkulære forretningsmodeller kræver involvering af alle aktører i værdikæden og ofte også involvering af nye aktører, der kan være med til at lukke materialekredsløbet. Til det formål afholdes der to forløb med en indledende og en opsamlende workshop, hvor virksomhederne kan udvide deres netværk, skabe nye partnerskaber og komme tættere på en cirkulær forretning.

Temaspecifikke workshops

Der tilbydes i Bæredygtig Bundlinje 2.0 forskellige typer indsatser, som virksomheder kan få rådgivning indenfor. Via otte til ti temaspecifikke workshops blive sat fokus på følgende områder:

  • Miljømærker og miljøledelse
  • Miljøoptimeret emballage
  • Ressourcer og affald
  • Mindre madspild
  • Grøn logistik

Hackathons

Projektet lægger vægt på at forene erhvervslivet med landets største videnscentre for at skabe maksimal værdi. Derfor vil din virksomhed også få mulighed for at deltage i hackathons, hvor man kan give studerende fra Aalborg Universitet, DTU, Cphbusiness og Copenhagen Business School konkrete udfordringer med udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv, som de studerende skal forsøge at løse. Der vil blive afholdt to hackathons, som også vil være udgangspunktet for at koble studerende på praktik og projektarbejde hos de deltagende virksomheder.