
WEBINAR
Sådan håndterer virksomheder det kommende producentansvar fra EU
Kun 9 procent af Danmarks samlede emballageaffald, hvoraf størstedelen kommer fra virksomheder, bliver i dag indsamlet til genanvendelse. Resten ryger til forbrænding.
Der er fra EU’s side sat fokus på håndtering af emballage, og fra 2025 skal alle medlemslande have implementeret et udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Det er en helt ny situation i Danmark.
Fremadrettet skal producenter afholde omkostningerne til emballageaffaldshåndtering, og i løbet af de næste tre år skal Danmark finde en model for, hvordan vi når målene for genanvendelse af emballage, og hvordan regningen skal fordeles mellem de aktører som placerer emballagen på markedet.
Se eller gense webinaret her:
Reboot din virksomhed og gør den klar til en ny virkelighed
Coronakrisen har permanent disrupted vores forretningsklima, og virksomhederne skal tilpasse forretningsmodellen til en ny virkelighed. Med udgangspunkt i solid forskning fra de sidste 20 års recessioner giver Anders Graabæk et indblik i:
- hvad der kendetegner de 9 procent af virksomheder som klarer sig ekstraordinært godt i recessionstider
- hvordan du kan omsætte læringen til din virksomhed
- syv simple trin der får dig fra problem til ide til handling
- to visuelle redskaber du kan arbejde videre med efter webinaret.
Se eller gense webinaret her:
De grønne krav til byggeriet kommer – er du klar til at møde dem?
Er du en lille eller mellemstor virksomhed i byggebranchen, og ønsker du at blive klogere på de grønne krav i kommunale byggeprojekter? Danske bygherrer lykkes i stigende grad med at efterspørge bæredygtige løsninger i deres kontrakter, uden at de oplever meromkostninger. Samtidig har flere kommuner allerede vedtaget at inkludere bæredygtige kriterier i deres byggeudbud, heriblandt Københavns Kommune.
Ved at deltage i webinaret bliver du klogere på fremtidens grønne byggekrav og ikke mindst, hvordan din virksomhed imødekommer dem.
Se eller gense webinaret her.
Webinaret er arrangeret af Gate 21 og Dansk Byggeri og indeholder præsentationer ved:
- Anke Oberender, Teknologisk Institut – Bygherren i den cirkulære økonomi
- Lotte Kjærgaard, Københavns Kommune – Miljø i byggeri og anlæg
- Jens Runge, Københavns Kommune – Grønne byggeprojekter i 2020


Lad dig inspirere af andre virksomheder
Flere end hundrede virksomheder har udviklet grønne forretningsmodeller i regi Bæredygtig Bundlinje-indsatserne. I vores casebank kan du lade dig inspirere af en række virksomheder fra forskellige brancher, der har arbejdet med en bred vifte af grønne tiltag.