Mød de grønne virksomheder

Hold musen henover kortets store prikker, og find grønne historier fra virksomheder på Bornholm, der er i fuld gang med deres bæredygtige rejse!

Feriestedet Skovly

Turisterne, der besøger Feriestedet Skovly, får dobbeltglæde af Bornholms mange solskinstimer og rene luft. Læs mere om, hvordan feriestedet har arbejdet med at gøre energiforbruget grønt!
Turisme

Bornholms Rovfugleshow

Falke, ørne, kaniner og krybdyr nyder godt af, at Bornholms Rovfugleshow har fokus på bæredygtighed. Det betyder nemlig frisk, ikke-sprøjtet hø fra egen mark og overskudsfrugt og -grønt fra Kvickly. Dyk ned i, hvordan Bornholms Rovfugleshow arbejder med bæredygtighed.
Fremstilling

Borntek

Mindre energi, bedre brug af råvarer og genanvendelse af spild og spåner. Dét er gevinsterne for virksomheden Borntek, efter de har investeret i en ny pladefræser, der kan udskære plastemner. Læs mere om Bornteks bæredygtige rejse her.
Fremstilling

Miccom Design & Creations

Kan rådgivning om bæredygtige tiltag rykke din forretning? Dét kunne det for virksomhederne Miccom og CHARLiES ROOM. Eksempelvis har et Design Thinking-forløb peget på, at Miccom kan reducere spild ved at producere et puslespil af et restprodukt til CHARLiES ROOM.
Fremstilling

Pernille Bülow

Hvorfor forekommer insulin og glaskunst i samme sætning? Det gør de fordi et cirkulært samarbejde mellem glasvirksomheden Pernille Bülow og medicinalfirmaet Novo Nordisk er resulteret i nye produkter af genbrugsglas – både lamper, glas og byggematerialer. Dyk ned i casen her.
Kunsthåndværk

CSC Keramik

Kan man lave keramik på en mere bæredygtig måde? Det har CSC Keramik sat sig for at finde ud af. Derfor har virksomheden købt en knusemaskine, som kan forvandle kasseret keramik og porcelæn til småstykker – som derefter kan få nyt liv som keramik igen.
Fødevarer

Lehnsgaard

Solcelleanlæg og egne rapsfrøskaller til varmeforsyningen er blandt årsagerne til, at virksomheden Lehnsgaard nærmest kan kalde sig CO2-neutral på egen matrikel. Dyk ned i, hvordan Lehnsgaards rejse har været - og hvad de fokuserer på fremadrettet.
Fødevarer

Wild Distillery

På Bornholm har Henrik Nerst startet sin egen økologiske gin- og vodka-produktion. Dyk ned i mikrobryggeriets store ambitioner om at inddrage bæredygtighed i produktionsprocesser og produkter gennem samarbejde med andre ildsjæle på Bornholm.
Fødevarer

Bornholms Distillery

Et bornholmsk destilleri med dybe rødder i den lokale natur har investeret i et nyt destilleringsapparat som led i virksomhedens grønne omstilling. Det giver både mulighed for ny produktudvikling, styrkede lokale samarbejder og besparelser i virksomhedens energiforbrug.
Fødevarer

Høstet

På Danmarks første økologiske havtornplantage udforsker to ildsjæle havtornens mange muligheder og sætter en ære i at bruge så meget af busken som muligt. Læs mere om deres tanker bag udviklingen af deres forretning.

 

Se også filmen om et bæredygtigt Bornholm – hvor virksomhederne står sammen!

Bæredygtig Bundlinje Bornholm har i 2017-2022 arbejdet sammen med mere end 50 virksomheder for at omstille deres forretning i en mere bæredygtig retning. Virksomhederne har fået 1:1 rådgivning, deltaget i workshops og fået udarbejdet en grøn forretningsmodel. På den måde er deres potentialer for energi- og materialeeffektivisering, cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling synliggjort og konkretiseret. Det har skabt nye grønne tiltag og nye cirkulære værdikædesamarbejder på tværs af øen og symbioser, hvor den enes affald er den andens ressource. Det kan du læse mere om på kortet til venstre!

 

PLAKAT

Det digitale kort til venstre er også udgivet som plakat. Her kan du se de mere end 50 virksomheder, der har deltaget i Bæredygtig Bundlinje Bornholm, samt partnerne bag.

Download plakaten her