Gennem 2014 har Energi på Tværs samlet regionens forsyningsselskaber og kommuner til forskellige sessioner for at forberede en fælles energivision. En vision der skal være rammesættende for kommende politiske beslutninger om, hvordan vi realiserer en koordineret omstilling til et energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi.

 
Scenen er sat
Mandag den 13. april 2015 mødes hovedstadsregionens borgmestre og bestyrelsesrepræsentanter i forsyningsselskaberne på Avedøreværket. Her drøftes den fælles vision og mål, samt på hvilke områder de 29 kommuner skal styrke samarbejdet. Den politiske opbakning til dette møde er derfor essentiel og mange har allerede tilmeldt sig.
 
 
For mere information om Borgmestertopmødet kontakt projektleder Martin Dam Wied på martin.dam.wied@gate21.dk.