En julekalender kan også handle om klima og grønne løsninger. Det er State of Greens Twitter-solutions-julekalender et godt eksempel på.


Hver dag i december udvalgte State of Green en god klimaløsning, som de tweetede om. Den 21. december blev Carbon 20-projektet i Herning udvalgt til kalenderen og blev dermed delt med brugere verden over via det sociale netværk. Carbon 20-projektet i Herning blev fremhævet, da det illustrerer, hvordan byerne kan drive den grønne vækst ved at få kommuner og virksomheder til at samarbejde. 


State of Green samler alle ledende aktører inden for energi, klima, vand og miljø og fremmer relationerne med internationale aktører, der er interesseret i at lære af de danske erfaringer. State of Green er som Danmarks officielle grønne brand indgangsporten til viden om Danmarks ambitiøse, grønne planer og de innovative løsninger, der er grundlaget for den grønne omstilling.


State of Green er et offentligt-privat partnerskab grundlagt af Regeringen, Dansk Industri, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien.


Se de udvalgte løsninger på State of Greens twitterprofil her.