Skolerenovering i en helhed

Foto: Torben Åhndahl, AI

Løsninger i lokale 11

Lokale 11 på Skovlunde Skole Nord blev renoveret med en kombineret belysning, ventilations- og varmestyringsløsning.

Ventilation

Ventilationen er en hybrid ventilationsløsning kaldet FutureVentTM, som kombinerer naturlig ventilation gennem vinduer, der styres og åbnes automatisk, og små decentrale mekaniske ventilationsenheder. Den naturlige og mekaniske del er etableret i skolens facade. Det er derfor ikke nødvendigt at finde plads i bygningen til eksempelvis kanaler og aggregater. Den mekaniske ventilation er placeret tæt på loftet og den naturlige ventilation umiddelbart under. Begge dele er behovsstyret.

I lokale 11 består den naturlige ventilation i tre automatisk styrede vinduer placeret højt i lokalet, så de ikke skaber unødig træk. På vinduerne sidder en elektrisk vinduesåbner, som sikrer, at de åbner og lukker automatisk, når temperatur- og/eller CO2-niveau bliver for højt eller lavt. Vinduesåbnerne er tilsluttet WindowMasters styresystem, så der sikres en præcis styring af, hvor meget vinduet åbnes.

Den mekaniske del består af fire enheder placeret ved loft. Enhederne arbejder sammen to og to – den ene enhed fjerner luft, og den anden tilfører luft. Cirka to gange i minuttet bytter enhederne funktion. I hver enhed er der monteret en varmeregenerator, som opnår en varmegenvinding på op til 92 procent.

FutureVent™ har et lavt elforbrug, da der ventileres uden brug af kanaler, og dermed skal der ikke bruges energi til at transportere luften i kanalerne. Det kombineret med høj varmegenvinding gør, at FutureVent™ kan overholde kravene til bygningers energiforbrug i Bygningsreglementet 2015 / 2020.

Styresystemet NV Advance® fra WindowMaster styrer indeklimaet ved at sikre ventilation via vinduerne, de mekaniske ventilationsenheder eller en kombination af disse. Styringsstrategien baseres på lokale målinger af udetemperatur, regn og vindhastighed samt de ønskede niveauer for rumtemperatur og CO2-niveau i lokalet.

Brugeren kan overtage styringen af vinduerne periodevis – det kan eksempelvis være i forbindelse med generende lugt fra madpakker, som den automatiske styring ikke registrerer. Efter 30 minutter vil vinduerne igen være automatisk styret, så vinduerne ikke står unødigt åbent. Som udgangspunkt behøver brugerne dog ikke at gøre noget aktivt, da systemet automatisk sikrer frisk luft.

Akustik og lofter

I lokale 11 har projektgruppen installeret lofter med akustiske egenskaber, som reducerer efterklangstiden og dermed sikrer bedre taleforståelse og mindre generende støj i lokalet.

Sammen med belysningen bevirker det enkle design, at lokalerne fremstår lyse. Lofterne er fra Gyproc af typen Gyptone Quattro 20, kant D2 i skjult skinnesystem.

Belysning

Belysningen i lokale 11 er renoveret med seks nedhængte armaturer, som kan lyse både op- og nedad. Derudover er der placeret tre downlights med Wall-wash funktion, der belyser de ellers mørke vertikale flader, det il sige væggene bagest i lokalet. Det bevirker typisk, at rummet føles større. Belysningen er fra Zumtobel.

På billedet ses det akustiske Gyproc loft af typen Gyptone Quattro 20, belysningen som består af seks nedhængte amarturer og tre downlights med wall-wash funktion samt Hybrid-ventilationsløsning placeret ved vindue nær loftet.

De nedhængte armaturer har en optik, som gør, at lyset bliver mindre diffust og mere retningsbestemt. Lyset er dog stadig er afskærmet, så der opnås en lav blænding. Alle armaturer er med Dali drivere og en farvegengivelse (CRI) på >90 (en CRI på 100 er det højest mulige, svarende til dagslys).

Hele anlægget er tilkoblet lysstyring fra Schneider med dagslysstyring og tilstedeværelsessensor. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige lysindstillinger, der er designet til at skabe forskellige stemninger, herunder:

  • Normal belysning
  • Lys til tavleundervisning
  • Hyggebelysning.

Der er mulighed for at justere lys-intensiteten.

Læs mere om, hvordan indeklimaet er blevet i lokale 11 efter opsætning af løsningerne

Det har vi gjort

I lokale 11 har projektgruppen opsat:

  • Hybrid ventilation
  • Akustiklofter
  • Ny belysning
  • Styresystem

På billedet ses den mekaniske ventilation tæt på loftet og den naturlige ventilation i form af automatisk styrede vinduer umiddelbart under.

Billedet viser kontakten, hvor elever og lærere har mulighed for at overtage styringen af vinduerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet viser de forskellige belysningsscenarier og instruktion til elever og lærere om, hvordan de anvendes.

Projektet er støttet af

EUDP_ekstravarianter1