Foto: Bautahøj Kursuscenter
Bautahøj Kursuscenter
Hotel & Restauration
Frederikssund Kommune
Årlig energibesparelse:
526.329
kWh
Investeringsbehov:
5.027.200
kroner
Besparelse:
719.879
kroner årligt
Tilbagebetalingstid:
7
år
Årlig materialebesparelse:
85,8
tons
Årlig CO2-besparelse:
140,57
tons
Bautahøj Kursuscenter er blevet revitaliseret og er en aktiv spiller i lokalmiljøet. Udover at tage socialt ansvar har Bautahøj også ambitioner om at blive grønnere. Bautahøj har derfor været meget åbne over for ambitiøse forslag og ideer i projektet.
Virksomhedens grønne potentialer
Bautahøj startede med en grundig gennemgang af køkkenet. Den viste, at det gav mening at skifte en ældre ovn ud med en nyere, der var selvrensende, hvilket også ville frigøre mere tid. Med forskyllere i stedet for manuelt skyl kan der spares meget vand og ikke mindst tid. Køkkengennemgangen gav Bautahøj mod på et større energitjek af hele kursuscentret.
Ved udskiftning af naturgasfyret med luft/vand-varmepumper og opsætning af solceller blev der fundet store besparelsespotentialer. Det krævede også store investeringer, men både de økonomiske og miljømæssige besparelser var markante. Der blev også fundet en del ældre termoruder, der med fordel kunne skiftes til energiruder og varmerør, der med fordel kan isoleres.
Der bliver solgt en del øl på Bautahøj, og da Bautahøj står foran at renovere deres bar, gav det god mening også at kigge på, hvilke fustager de skal bruge i den nye bar.
Besparelser
Årlig energibesparelse: 526.329 kWh
Det svarer til 140,1 tons CO2 årligt
Investeringsbehov: 5.027200 kroner
Besparelse: 719.879 kroner
Tilbagebetalingstid: 7 år
Årlig materialebesparelse: 85,8 tons
Det svarer til 0,47 tons CO2 årligt
“Det at være med i projektet, har fået os til at stoppe op og lave en langsigtet plan. Jeg plejer at sige, at vi har fået et godt los bagi, og så er det op til os selv at komme ud over stepperne.”
Jakob Buus, direktør på Bautahøj Kursuscenter.
Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:
Energi - køkkenadfærd og -apparater, Energi – bygninger
Fakta om virksomheden
Bautahøj Kursuscenter startede som badehotel i 1914 under et andet navn, men er nu en del af Wing Hotels, som er ejet af SAS Pilot og Navigatør Pensionsfond. I dag er Bautahøj et kursuscenter og hotel med 84 værelser. Til kursuscentret hører et stort landområde med egen strand, så der er rige muligheder for fordybelse, teambuilding og refleksion. Bautahøj vil give gæsterne unikke oplevelser og masser af muligheder for at interagere med hinanden, omgivelserne og personalet.
Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje