Fiskernes Filetfabrik

Fødevareproduktion

Gribskov Kommune

Årlig materialebesparelse på kemikalier:

75.000

kroner

 

Besparelse:

40.000

kroner (cirka)

Øget meromsætning:

1.800.000

kroner om året

 

Besparelse efter 15 år (TCO):

3.700.000

kroner

Fiskernes Filetfabrik er en ud af fire virksomheder i Gribskov Kommune, som har deltaget i Bæredygtig Bundlinje. Virksomheden har fået vurderet potentialer for at udnytte restprodukter fra sildefiletering på en anderledes måde end virksomheden gør i dag. Fokus i projektet har været at få udarbejdet en grøn forretningsplan, for upcycling af fiskerester til fiskeolie fra sidestrømmene i produktionen. Fiskeresterne er blevet analyseret for miljømæssigt- og økonomisk incitament for virksomheden i at blive udnyttet bedre.

Resultaterne af analysen har vist, at virksomheden har mulighed for at øge indtjeningen med seks procent ved at upcycle fiskerester til fiskeolieproduktion fremfor at lade fiskeresten gå til minkfoder, fiskemel og biogas, som det er tilfældet i dag. Dette forudsætter dog at Fiskernes Filetfabrik investerer i nyt udstyr og en analyse af fiskerester. Der er gode indtjeningsmuligheder ved denne forretningsplan, men den vurderes ikke at give stor CO2-reduktion, da produktion af fiskeoliekapsler forudsætter øget forbrug af energi.

Virksomhedens grønne potentialer

Til gengæld er der CO2-reduktion at hente ved at udnytte fiskerester (i nedenstående omtalt som tørstof) i blodvandet fra produktionen bedre og dermed øge fiskerestmængden til minkfoder, fiskemel og biogas.

Det vurderes nemlig i analysen, at virksomheden kan udvinde olie fra rester i blodvandet, hvilket ikke sker i dag, da vand fra produktionen afledes som spildevand. Det foreligger en god økonomisk businesscase ved at upcycle spildevandet og udvinde olie herfra.

I dag anvender Fiskernes Filetfabrik ydermere en del kemikalier til den lovpligtige rensning af blodvandet fra fileteringen af fiskene. I den nye forretningsplan anbefales det at virksomheden investerer i en centrifuge, hvor olien separeres fra blodvandet. Fedtet kan laves til fiskeolie mens den tiloversblevne tørstofsmasse kan bidrage til at forøge mængden, der i dag afsættes til biogas. På den måde kan virksomheden reducere sit CO2-aftryk, ligesom virksomheden ved denne proces udfaser behovet for kemikalier.

Forretningsmodellen kræver ny investering for virksomheden. Investeringsbehovet vil sandsynligvis være forholdsvist stort, og det vides med denne analyse heller ikke, hvordan den nye proces eventuelt vil påvirke virksomhedens energiforbrug. Det er derfor ikke muligt at vurdere en tilbagebetalingstid på nuværende tidspunkt.

Besparelser

Årlig materialebesparelse på kemikalier: 75.000 kroner.

Det er uvist, hvad dette svarer til i tons CO2– reduktion årligt, men samlet set vil udnyttelsen af fiskerester til fiskeolier formentlig betyde en stigning i CO2-udledning pga. øget procesenergi på matriklen. Ses på CO2-udledning på LCA-niveau vil billedet forventeligt se anderledes ud.

Investeringsbehov: bør undersøges nærmere.

Øget meromsætning: cirka 1.800.000 kroner om året.

Tilbagebetalingstid: uvist da den afhænger af investeringsbehov i nye maskiner.

“Via projektet er jeg kommet et spadestik dybere med en ide, jeg har haft et stykke tid. Jeg har længe overvejet, at vores fiskerester måtte kunne udnyttes bedre, hvilket projektet har vist, at der kan være potentialer i.”

Benny Jegind Christensen, ejer af Fiskernes Filetfabrik

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

  • Andet affald

Fakta om virksomheden

På Gilleleje havn har Fiskernes Filetfabrik ligget siden 1985. Fabrikken har 10 ansatte og producerer sildefileter til det europæiske marked – 95 procent af produktionen går til lande i EU. Hver dag håndterer virksomheden 70-100 tons fisk, der indfanges af fire fiskekuttere. Cirka halvdelen af fisken ender som fiskeaffald. I øjeblikket afsættes affaldet til henholdsvis minkfoder, fiskemel og biogas.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje