Foto: Guldsmeden Hotels

Guldsmeden Hotels

Hotel & Restauration

København Kommune

Årlig materialebesparelse:

2,6

tons

 

Årlig CO2-besparelse:

5,8

tons

 

 

Guldsmeden Hotels har i Bæredygtig Bundlinje kigget på miljøeffekten ved at ændre materialer i emballagen, der bruges til deres hudpleje-produktserie I LOVE ECO ESSENTIALS. Det kan både være ved at øge genanvendelsen af flaskerne, reducere mængden af plast til produktion af flasker, minimere mængden af plast og stål til dispensere og genbruge dispensere.

Derudover var Guldsmeden Hotels vært for en workshop om udvikling af det økologiske spisemærke. Her deltog 30 interessenter fra næsten 20 forskellige organisationer, som arbejder med mad, økologi og bæredygtighed.

Virksomhedens grønne potentialer

På workshoppen blev der sat fokus på, om det økologiske spisemærke kan udvides til at fokusere på flere bæredygtige parametre, som for eksempel transport, energi og emballage. Deltagerne debatterede også, hvordan der kan arbejdes med kriterier for fordeling mellem kød og grøntsager, lokal produktion og bæredygtige fisk. Denne proces blev kickstartet til workshoppen.

Guldsmeden Hotels kan øge genanvendelsen af emballage fra deres hudplejeserie til andre emballagetyper, minimere emballagen og genbruge dispensere. Det vil give en miljøgevinst både i forhold produktion og bortskaffelse. En reduktion i stål- og plastforbruget vil også give en CO2-besparelse.

Besparelser

Årlig CO2-besparelse: 
5,8 tons 

Årlig materialebesparelse: 
2,6 tons

“Mit store ønske var at få startet en proces om udvikling af det økologiske spisemærke. Det fik jeg indfriet. Vi har også fået ny viden om emballager til vores plejeproduktserie”

Kirsten Aggersborg, PR & Communication Partner i Guldsmeden Hotels

Virksomheden har fået rådgivning inden for følgende områder:

Materialer, Materialer – plast

Fakta om virksomheden

Guldsmeden Hotels er en familieejet hotelkæde med hoteller i Danmark og udlandet. Kæden er Green Globe-certificeret – en af ​​de mest krævende certificeringer i hotelbranchen, som sikrer den bedste miljøindsats i alle aspekter af hotellets daglige drift. Hotelkæden har også det økologiske guldspisemærke, hvor der er krav om minimum 90 procent økologiske råvarer.

Casen er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje