DOLL slår den 4. september 2014 dørene op til den nationale åbning af de tre laboratorier: Quality Lab, Virtual Lab og Living Lab. Åbningen af DOLL foregår i Living Lab, som bliver Europas største udendørs testfacilitet for udendørsbelysning. 
 
Efter officiel lystænding vil de inviterede få mulighed for at gå på opdagelse i DOLL Living Lab og opleve de nyeste intelligente belysningsløsninger. 
Minister for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Rasmus Helveg Petersen, har aflyst og der arbejdes derfor i øjeblikket på at finde en anden til åbningen.
 
Programmet for åbningen
 
Kl. 18.30 Food Sensory Lab – ankomst & buffet
Den store tappehal er med hjælp fra Madeleines Madteater forvandlet til en sanseoplevelse, hvor deltagerne bevæger sig ad en lysende sti igennem fire dynamiske zoner.?Kittelklædte lyslaboranter serverer buffet over temaerne White, Color, Day og Night; en smagsoplevelse i særklasse.

Kl. 19.00 Europas største by-laboratorium for intelligent belysning – velkomst
Aftenens toastmaster, Flemming Madsen, DOLL
 
Kl. 19.05 Smart Grøn Vækst
Regionerne har investeret i DOLL, fordi EU har udpeget fotonik som én af seks Key Enabling Technologies, der skal skabe vækst og 100.000-vis af nye jobs i de kommende år, såvel som for at støtte kommunernes grønne omstilling. 
Regionsrådsformand Jens Stenbæk,  Region Sjælland, 
Formand for Erhvervs- og vækstudvalget, Lars Gaardhøj, Region Hovedstaden
 
Kl. 19.25 Fiber Lys Dans – Dansekompagniet Inger Kristensen, led-teknologier i koreografi
 
Kl. 19.40 Live from Boston USA:  DOLL – a part of the Global Smart City
Head of City Sciences Center, Kent Larsson, MIT Boston, USA, welcomes DOLL in the Global Network of Smart City Labs.
 
Kl. 19.55 Universitet og kommune sammen om innovation
Det er ikke hver dag, at en mindre kommune indgår registreret partnerskab med et internationalt ledende universitet, som det er tilfældet i DOLL. Motiverne er forskellige, men målene er de samme: Vækst og grøn omstilling gennem offentlig-privat innovation.?
Innovationsdirektør Marianne Thellersen, DTU
Borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune
 
Kl. 20.05 Danmark skal lede gennem grønne teknologier
 
Kl. 20.15 10-9-8-7-6-5-4-3-2-1 – lygterne tændes

Kl. 20.30 Se lyset – DOLL’s virksomhedspartnere byder velkommen ved 18 demostationer i Living Lab, og Visitors Center åbnes
 
 
For at deltage skal du have modtaget en personlig invitation. Hvis ikke dette er tilfældet, kontakt venligst Teddy Sibbern Larsen på teddy.sibbern.larsen@gate21.dk