Data i anvendelse: Energieffektiviseringer på baggrund af adfærdsrettet kommunikation – DIANA

Bygninger i Danmark står for 40 procent af det samlede energiforbrug og der er store muligheder for at reducere det forbrug gennem bedre brug af data. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er nok at installere nye systemer til styring af elforbrug og indeklima for at opnå besparelser.

Ofte strander forsøg med databaseret opsamling af energiforbrug, arealanvendelse og indeklima, fordi personale og brugere af systemerne ikke kender til, forstår eller anvender dataene optimalt. Resultatet er, at de forventede energibesparelser ikke opnås. Erfaringer viser, at op mod 30 procent af den forventede energireduktion går tabt på grund af brugernes adfærd.

Derfor er målet med et nyt projekt at gøre sig erfaringer med, hvordan man formidler energidata, så målgruppen kan forstå og handle efter dem. I projektet skal forskellige kommunikationssystemer testes på skoler og i etageejendomme. For eksempel kan visualiseringer som alarmer eller lamper være med til at fortælle brugere om forhøjet CO₂-indhold i luften eller at det er tid til at justere ventilationen. Målgrupperne kan være skoleelever, beboere og personale inden for drift og ejendomsadministration.

Målet er at reducere energiforbruget med 15-30% og forbedre komforten

Kommunikationen designes specifikt til målgrupperne. Kommunikationsformerne kan variere fra grafer, over alarmer til en gul lampe der lyser ved forhøjet CO₂-indhold. Adfærdsændringen kan være, at brugeren får besked om at åbne vinduet, hvilket automatisk medfører lukning af ventilationsspjæld og radiatortermostater og justering af centralanlægget eller en mere præcis ”bestilling” af varme til et aftenmøde, der medfører reduceret varmeforbrug.

Den tekniske løsning vil blive udviklet med udgangspunkt i den antropologiske kortlægning. Hovedprincippet er, at eksisterende data skal udnyttes maksimalt og suppleres med relevante IoT-sensorer. Systemet skal være åbent, så leverandørafhængighed undgås.

Løsningerne testes i fire kommunale og to almene bygninger i fyringssæsonen 20/21. I testfasen undersøges om nye kommunikationsformer resulterer i den ønskede adfærd, energibesparelser og bedre komfort.