Rundturen i DOLL's Quality Lab bød blandt andet på et kig på laboratoriets Goniofotometer, som måler lyset i forskellige vinkler. Foto: DTU Fotonik
 
Åbningen af DOLL's Quality Lab blev markeret med et seminar med præsentationer af alle DOLL-aktiviteterne, en rundtur i Quality Lab laboratorierne og en reception. 81 gæster – hovedsagelig fra industrien og kommunerne – kom for at se faciliteterne og høre om de services, laboratorierne tilbyder.
 
Quality Lab gav kunde nye muligheder 
Udover foredrag fra de aktører, der er direkte involveret i DOLL, var der også en præsentation fra en bruger af DOLL's faciliteter, Martin Nielsen, Produktudviklingschef hos HeSa Light. Han fortalte, om at hans firma har haft glæde af samarbejdet med DOLL og DTU Fotonik. HeSa har valgt at droppe deres egne planer om at bygge et lyskarakteriseringslaboratorie og vil nu benytte sig af DOLL faciliteterne som en vigtig partner i deres arbejde med udvikling af ny belysning.
 
Tre laboratorier med fælles vision
DOLL's Quality Lab er et af tre laboratorier stærkt sammenknyttet i en vision om at udvikle energieffektive belysningsløsninger med høj designkvalitet til offentlige steder. Løsningerne bygges på højteknologisk ekspertise og med input fra borgere og brugere. Senere i 2014 åbnes også DOLL Virtual Lab og DOLL Living Lab. Dermed fuldføres sammenhørigheden i visionen, som vil give et stærkt grundlag til udviklingen af belysningsløsninger i Danmark både for de lokale og det internationale markeder.