Glostrup Kommune indvier eksperimentelle mobilitetstiltag på Banegårdspladsen

af | jun 18, 2019

Optegning på Banegårdens belægning for at se, om brugerne kan finde ud af at parkere uden at der er et stativ. Foto: Peter Liljenberg

Se Glostrup Kommunes indvielse af eksperimentelle tiltag på Banegårdspladsen, med ny cykelparkering og grønne transportalternativer.

Nedrivningen af det game posthus er overstået og en del af Banegårdspladsen vil de næste par år danne ramme for forskellige eksperimenterende tiltag. De skal give Glostrup Kommune erfaring med, hvad der kan gøre Glostrup station mere attraktiv.

På den gamle posthusgrund vil der blive testet forskellige typer af cykelparkeringer, hvor bl.a. farver skal guide brugerne i deres valg: Der tilbydes nye mobilitetsløsninger som bycykler og senere løbehjul og delebiler og der skal etableres ladeinfrastruktur til elbiler. Herudover skal der afprøves nye typer trafikinformation, bedre skiltning og andre tiltag, som kan gøre livet som pendler nemmere. 

Glostrup Kommune gennemførte i foråret en brugerundersøgelse omkring Banegårdspladsen. Der kom over 500 input, som er blevet brugt i udvælgelse og prioritering af tiltag på pladsen. En undersøgelse der løbende gentages for at følge de forskellige tiltag.

Baggrunden for initiativet er, at Glostrup Kommune gerne vil gøre stationen mere attraktiv og derfor gået med i et større EU-støttet mobilitetsprojekt, der handler om at forbedre trafikknudepunkter, nedsætte trængslen på vejene og fremme grøn transport. 

 

 

Stationsprojekter i Fremtidens Intelligente Mobilitetsløsninger

Glostrup Station er ét af tre stationsprojekter i FIMO. De andre er Lund C och nye Køge Nord.

Læs mere om projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet her.

 

Framtidens Inteliigenta Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO) stöds av den Europeiska Regionalutvecklingsfonden & Interreg ÖKS.