En række cykelvirksomheder tilbyder nu arbejdspladser at servicere og reparere medarbejdernes cykler i arbejdstiden. De mobile cykelmekanikere stiller op på virksomhedens parkeringsplads med et mobilt værksted, hvor medarbejderne kan få strammet kæden, lappet dækket eller få udført mere avancerede reparationer. En af disse virksomheder er The Bicycle Man.

"Min oplevelse er, at det virkelig gør en forskel for medarbejdernes lyst til at cykle til og fra arbejde. Det er et personalegode, der kan være helt gratis at gøre brug af, men det betyder rigtig meget for medarbejderne, der sparer tid på ikke at skulle til cykelsmed efter arbejde," fortæller Jakub Sluarek fra The Bicycle Man.

De mobile cykelværksteder tilbyder virksomheder mange forskellige serviceløsninger, der kan understøtte arbejdspladsens sundheds- og miljøpolitik. Det kan fx være:

  • Service og reparationer af medarbejdernes cykler, der er helt eller delvist betalt af medarbejderne selv.
  • Levering af fimacykler og cykelstativer.
  • Vedligehold af firmacykler.
  • Ideer til, hvordan arbejdspladser kan få større glæde af indkøbte firmacykler.

"Som en af mine store kunder siger, så er det selvfølgelig dejligt at kunne tilbyde medarbejderne gratis frugt. Men æblet har medarbejderne kun glæde af i kort tid, hvorimod en top tunet cykel kan glæde medarbejderen i flere måneder", siger Jakub Sluarek.

Hør The Bike Man fortælle om sin virksomhed:

 

Links til mobile cykelværksteder:

The Bike Man (Hovedstadsområdet)

Cykelven (Hovedstadsområdet)

Cykeldoktoren (Østjylland)

Viborg Mobile Cykelværksted (Viborg og omegn)

Bikecare (Sjælland)