Hvad kræver det at ændre bilisters adfærd?

af | maj 21, 2019

Kristian Skoven Pedersen fra Vejdirektoratet præsenterede indsigter til Gate 21 partnere fra deres egne undersøgelser, og hvordan de arbejder for at nå ud til trafikanter med deres vigtige oplysninger, og nogle gange akutte meddelelser. Foto: Peter Liljenberg

Intelligent trafikinformation er en af ​​de vigtigste løsninger i fremtidens mobilitet og kan føre til bedre tilgængelighed, trafiksikkerhed og reduceret CO2-udledning. Men undersøgelser fra Vejdirektoratet viser, at viden og information i sig selv ikke altid er nok til at ændre bilisters adfærd – eksempelvis til at køre uden for myldretiden. Vi spurgte Kristian Skoven Pedersen fra Vejdirektoratet og Jack Bårström hos Svenske Transportstyrelse om, hvad de tror, ​​det kræver at ændre adfærden.

Veje som E6 i Sverige nærmer sig deres kapacitetsgrænse, og den øgede trafikbelastning påvirker både sikkerhed og miljø. Projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet arbejder i øjeblikket i tværgående samarbejder i Greater Copenhagen for at implementere og teste intelligente trafikinformationsløsninger, som for eksempel ITS, variable hastigheder (VH) og motorvejsstyringssystemer (MCS). Samtidig viser Vejdirektoratets undersøgelser, at det er sværere at få bilisterne til at ændre tidspunktet for deres rejser end ruten til deres destinationer.

Spørgsmål: Vejdirektoratets egne undersøgelser viser, at det er svært at ændre bilisters adfærd, som for eksempel at køre lidt tidligere eller senere for at reducere myldretidstrafikken – hvad er det næste skridt i bestræbelserne på at påvirke de valg, som bilisterne laver?

(Kristian) – Vi arbejder løbende på at reducere trafikbelastningen på vejene – eksempelvis gennem specifikke kampagner * samt kørsel udenfor myldretidstrafikken. Jeg tror personligt på, at vi skal samarbejde mere lokalt med for eksempel virksomheder og skoler for at påvirke trafikken i bestemte områder.

(Jack) – Overvågning kan til en vis grad være et supplement som en del af tiltagene for at opnå en ændret adfærd i trafikken. Men det er uklart, om politiet eller andre kan investere mere i overvågning.

Spørgsmål: Er der gode eksempler fra udlandet, som har en positiv indvirkning på adfærden, og kan de tilpasses til lokal brug?

(Kristian) – Jeg har ikke kunnet finde lignende projekter. Der er selvfølgelig afgifter mv, hvor du straffer folk for at køre på de mest belastede tidspunkter. Men jeg kender ikke til nogen specifikke adfærdsprojekter.

(Jack) – Ja, for eksempel ved mobilitetsplanlægningen i byer i Holland.

Spørgsmål: Tror du, at der i fremtiden vil være behov for større ændringer i samfundet som helhed – for eksempel politisk, juridisk, mere fleksibel arbejdstid, skoletid mv.

(Kristian) – Det er et meget interessant spørgsmål. Vejnettet har meget uudnyttet kapacitet i perioder uden for myldretidstrafikken. Hvis vi ændrer ideen om, at arbejdslivet er noget, der kun varer fra 8-16, kan vi løse mange af problemerne. Det vil også betyde store sociale ændringer. Jeg mener derfor, at det bør ses som et redskab til steder, der er i et tidligt stadie af trafikbelastningstrafikken og dermed udsætte investeringer i fysiske løsninger.

(Jack) – Ja, på alle områder kan det tydeligt demonstreres, da Vejdirektoratet har arbejdet proaktivt med Mobility Management og Bæredygtige Rejsende. Det er uklart, hvem der driver sådanne problemstillinger i dag

En overvejelse om at udvide vejnettet er ofte en sidste, dyr udvej. For eksempel arbejder Trafikverket (den svenske transportstyrelse) ud fra det såkaldte “fire-trins-princip”. Først skal det overvejes, om overbelastningen eventuelt kan reduceres, og først som fjerde og sidste skridt overvejes en udvidelse af vejnettet.

Workshoppen på Wayfinding & nudging blev afholdt på Trafiverkets kontor i Malmö, med deltagere fra Fremtidens Intelligente Mobilitets case study partnere. Arrangementet er en vigtig del af casestudiernes videndeling og tilrettelæggelse af tværgående diskussioner om regionens udfordringer og potentielle løsninger.

* Henviser til Vejdirektoratets undersøgelser i 2016 på seks udvalgte ruter i Danmark og i 2018 langs E45 i forhold til et større vejarbejde.

Jack Bårström fra Trafikverket indledte workshoppen med en præsentation af casestudiet langs E6 i Sverige, som er en del af Fremtidens Intelligente Mobilitets-projektet.

Workshoppen på Wayfinding & nudging fandt sted på Trafikverket kontor i Malmö.

Jacob Nielsen fra Køge Kommune præsenterede casestudiet Køge Nord, som også er en case i Fremtidens Intelligente Mobiltet-projektet, og behovet for effektiv wayfinding & nudging.

Erik Nilsgart, Lunds Kommune, gav en statusopdatering af arbejdet på det nye stationsområde i Lund og påpegede nogle af de udfordringer, projektledelsen står overfor, herunder når man planlægger den nye store underjordiske parkeringsplads for 7.000 cykler.

Internationalt anerkendte og prisbelønnede eksempler på wayfinding & nudging blev præsenteret af Sebastian Borum Olsen, Kastrup Lufthavn.

 

 

Fremtidens Intelligente Mobilitet

Trafikanternes og rejsendenes adfærd er en vigtig del af FIMOs cases – du kan læse mere om projektet her.

  Fremtidens Inteliigente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO) støttes af den Europeiske Regionaludviklingsfond & Interreg ÖKS.