Lagring af energi omfatter flere forskellige teknikker; i Energi Øresund har partnerne særligt fokus på store varmepumper, storskala varmelagring og lagring af affald.


Lagring af varme


Linda Birkedal, Lunds Kommun, fortalte, hvordan fordelene ved varmelagring blandt andet er mulighederne for at håndtere spildvarme og midlertidig overskudsproduktion fra vedvarende energiproduktion, især vindenergi. Samtidig kan varmelagring udjævne sæsonvariation i produktion fra fx solenergi og udjævne toppe ved varmeforbrug om vinteren. I alt i alt kan varmelagring i stor skala give en mere stabil elpris i et elsystem med meget vindenergi og bidrage til lavere pris på fjernvarme om vinteren.

Teknikken med lagring af varme i stor skala er at overføre varme til et vandlager, en undergrund eller lignende, når der er overskud af energi. Derefter kan store varmepumper hente varmen ud igen, når der atter er brug for varmen i fjernvarmenettet.



Linda Birkedal, Lunds Kommun, gennemgår lagring af varme.
Foto: Kenneth Løvholt


Lagring af varme omfatter tre teknikker:
• Borehul, hvor der bores lodret ned i undergrunden
• Akvifærer, hvor varmen lagres i egnede grundvandsmagasiner
• Bassiner, hvor varmen lagres i overflademagasiner.

Borehulsteknikken udmærker sig ved at være uafhængig af undergrunden og ved at kunne fungere i både stor og lille skala. Til gengæld indebærer teknikken høje investeringsomkostninger og brug af el til drift af varmepumper.

Akvifærer kan håndtere en høj varmekapacitet og er relativt billige at etablere. Akvifærer har dog et stort behov for vedligehold og der er få geologisk egnede steder. Endvidere kræver akvifærer ligesom borehul varmepumper for at kunne trække varmen ud igen.

Bassiner er billige at etablere og kan i nogle tilfælde anvendes uden brug af varmepumper. Bassiner kræver dog store overfladearealer og er bedst egnede til kort lagringstid, ligesom de er mest omkostningseffektive når de anlægges i stor skala.


Lagring af affald


Kirstine Hansen fra Amager Forbrænding gennemgik om lagring affald som en måde at øge integrationen af vedvarende energi i energisystemet. Ved lagring af affald er det muligt at forskyde energiproduktionen på affald over året og på den måde kunne gøre plads til mere vedvarende energi. For eksempel kan affaldet forskydes fra sommer til vinter for at gøre plads til solvarme. Lagring af affald rummer dog en række udfordringer som fx risiko for brand, tab af brændværdi i lagringsperioden, samt omkostninger og pladskrav til lagringen.


Umiddelbart er der to metoder til lagring af affald;
Bunkelagring, hvor affald komprimeres i store udendørs bunker, som afdækkes med ler og jord
Balletering, hvor affald komprimeres og emballeres i plastpakker


Ved begge metoder er målet at forhindre, at der kan trænge vand og luft ind i affaldet for at bevare affaldets brændværdi og for at minimere risiko for udvikling af brand.



Kirstine Hansen, Amagerforbrænding, fortæller om lagring af affald.
Foto: Kenneth Løvholt


I Danmark er der primært erfaringer med bunkelagring af erhvervsaffald. I Sverige er der erfaringer med balletering, men det blev opgivet til fordel for bunkelagring, da det er en billigere løsning.


REneScience


Frank Ove Hansen fra Amager Forbrænding fortalte om REnescience projektet, som behandler dagrenovation. I REnescienceanlægget omsættes den biologiske del affaldet til en energiholdig biosuppe ved hjælp af enzymer. Biosuppen kan anvendes til produktion af biogas, der f.eks. kan anvendes til kraftvarmeproduktion eller til transportformål.

På Amagerforbrænding står der nu et testanlæg, som kan behandle 800 kg i timen. Hvis der kommer et egentlig produktionsanlæg, vil det kunne behandle 10 ton affald i timen og producere biogas nok til at forsyne 100 – 200 bybusser i København.


Forgasning af affald og biomasse


Thomas Koch fra TK Energi fortalte om forgasningsanlæg, hvor kulstof i affald og biomasse kan omdannes til gas. Restproduktet er dels en filteraske, hvorfra fosfor mm kan udvindes, og dels en glasagtig aske, hvor tungmetaller mm er stabilt bundet og som kan genanvendes til bygge materialer.



Thomas Koch, TK Energi, fortæller om fosfor i aske.
Foto: Kenneth Løvholt


TK Energi kan forgasse husholdningsaffald, når det er tørret og findelt. Thomas Koch fortalte videre, at et forgasningsanlæg i Danmark vil kunne drives for den betaling, der følger med affaldet og de indtægter, der kommer fra salg af energien.

TK Energi er ved at bygge et 10MW forgasningsanlæg i Køge. På længere sigt håber man at bygge et 100 MW anlæg på Junckers kraftscentral som anvender træ og træaffald som brændsel.