(Illustration:Rasmus Sand Høyer for JP)


Begrebet er så småt begyndt at brede sig, og FDM, JyllandsPosten og Trafik og Veje har allerede skrevet om mobilisten.


Sådan kender du Mobilisten:




  1. En mobilist er ikke bare knyttet til ét sted og ser ikke stedet som en begrænsning. Arbejde kan løses fra hjemmet eller i S-toget, og møderne kan holdes hvorsomhelst via bærbar eller smartphone.


  2. Mobilisten er fleksibel i sine transportvalg: Kører til arbejde med kolleger den ene dag, cykler den næste og tager bussen den tredje.


  3. Mobilisten lader sig ikke begrænse af afgangstider eller myldretider. Ved hjælp af tidens informationstjenester og -udstyr holder mobilisten sig altid opdateret om transportmuligheder og vælger sin rejse undervejs.


  4. For mobilisten er rejsetiden kvalitetstid og ikke bare spildtid. Hvert minut har flere formål: Mens mobilisten transporterer sig fra A til B ordnes netbanken, mails til vennerne eller et par arbejdsmails. Eller også bruges rejsen til afslapning.


  5. Mobilisten skåner klimaet og styrker sit helbred gennem mere bevægelse og mindre CO2-udslip i hverdagen.