Foto: "Omstillingsguide 2013"

Af Lene Ulsted Carlsen

Glæden var stor, da Formel M i september 2013 blev anerkendt for mobilitetsarbejdet i erhvervsnetværket Lautrupgård i Ballerup, da projektet sammen med otte andre bæredygtige projekter vandt Information og P4’s konkurrence "Omstilling nu." Og nu er gevinsten blevet offentliggjort. Du kan læse om Formel M og de otte andre vinderprojekter i "Omstillingsguide 2013" her.

"Det betyder rigtig meget for Formel M at blive anerkendt for det lokale arbejde, der foregår i netværkene. Dommerne lagde vægt på, at det er nødvendigt og vanskeligt at omstille til grøn transport. Og det er netop det, Formel M har vist konkrete eksempler på gennem erhvervsnetværkene, som kan fungere som inspiration for andre kommuner og arbejdspladser," siger Anna Thormann, projektleder i Formel M.