Mobilisten

Mobilisten er et begreb opfundet og udviklet af partnerne i Formel M og er visionen om det moderne menneske, der omdanner rejsetid til kvalitetstid og er fleksibel i sit transportvalg. Mobilisten gør op med afhængigheden af bil og skaber i højere grad frihed til andre gøremål i transporttiden – som at være online, motionere, læse eller arbejde.

De arbejdspladserne, der deltog i Formel M-projektet, arbejdede alle på tiltag, som kunne gøre det nemmere for mobilister at rejse grønnere og mere fleksibelt. Det var for eksempel tiltag som samkørsel, firmacykler og cykelservice.

 

I videoerne her kan du møde to mobilister, der på hver deres måde gør transporttid til kvalitetstid.

Markedsanalytiker Signe Svendsen, tager dagligt cykel, tog og metro til sit arbejde hos Rambøll i Ørestaden for at spare tid.   

Direktør Arne Vesterdal cykler altid til kontoret og til møder for at nyde naturen, koble af og få motion.