Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen

Use cases:
Fremtidens stationer – Glostrup som fyrtårnsprojekt

 

Om casen

Vi har en veludviklet offentlig transport i Danmark, men bilen er stadig vores foretrukne transportmiddel – med CO2-udledning og trængsel til følge. Så hvordan får vi gjort den offentlige transport så attraktiv, at borgerne stiller bilen og tager toget eller bussen i kombination med andre mobilitetsformer? Ofte er det sidste stykke fra stationen hindringen for, at vi tager toget. Derfor har Glostrup Kommune undersøgt og testet flere former for mikromobilitet på Glostrup Station, som skal hjælpe borgerne det sidste stykke til arbejde, hjem eller uddannelse.

Glostrup Station skal de kommende år omdannes til et markant trafikalt knudepunkt, som forventes at stå færdigt i 2027, når Hovedstadens Letbanen kører, og der er retableret regionaltogsdrift. Glostrup Kommune har i den mellemliggende periode brugt Glostrup Banegårdsplads som et midlertidigt eksperimenterende byrum med fokus på at styrke stationen trafikalt. Det har været et af kommunens ønsker at skabe en spændende stationsforplads, hvor skift mellem transportformer forbedres, brugen af den kollektive transport øges og overordnet at gøre stationen mere attraktiv.

Teksten fortsætter efter videoen

 

Hvad har vi testet?

Glostrup Kommune kortlagde forskellige ønsker til stationens tilbud. Undersøgelsen omfattede 500 brugere af stationen, samt telefoninterviews af cirka 500 borgere og 100 virksomheder i kommunen.

På baggrund heraf testede kommunen følgende:

  • Delecykler: Donkey Republic opstillede ti almindelige delecykler og ti el-delecykler på stationen samt på ni udvalgte hubs i kommunen. Det var også muligt at efterlade cyklerne ved hubs i København.
  • Delebiler og elløbehjul: TIER placerede over 100 løbehjul rundt om i kommunen, dels som last-mile løsning til og fra stationen og dels som styrket mobilitet på tværs af kommunen. GreenMobility udvidede deres parkeringszone til Glostrup Station.
  • Siddepladser: Kommunen opstillede midlertidige bænke i forskellige områder på Banegårdspladsen for at undersøge borgernes valg af opholdsplads.
  • Cykelforhold: Der blev opsat flere forskellige slags cykelstativer, så kommunen kunne se, om der optrådte særlige præferencer.

 

Hvad har vi lært?

  • Borgernes brug af mikromobilitetsservices gav ny viden til trafik- og byplanlæggere i Glostrup. Det er for eksempel blevet synligt, hvor i byen der er huller i den eksisterende kollektive transport.
  • Det var positivt at rammesætte de nye services som et testprojekt. Det har gjort det muligt at få politisk opbakning og nysgerrig interesse i, hvordan delecykler, løbehjul og delebiler kan fungere bedst for borgerne, og hvordan man politisk kan stille krav og rammer for løsningerne.
  • Det er en barriere, at løbehjul og delecykler kun kan bruges inden for kommunegrænsen. Mange brugere skal til nabokommuner og kan derfor ikke benytte tilbuddet. Der er behov for, at nye services kan bruges på tværs af kommunegrænser.
  • Brugerundersøgelser har vist at: Mere end halvdelen af borgerne har fået kendskab til indsatsen på Glostrup Station, og hver femte har brugt de nye faciliteter. Heraf har en syvendedel brugt løbehjulene – det svarer til cirka tre procent af borgerne. 20 procent af de rejsende svarer at de kunne finde på at bruge løbehjulene. 70 procent af borgerne er tilfredse med projektets nyindretninger, og 40 procent vil anbefale andre at bruge stationens faciliteter. Dog bruger de fleste stationen præcis, som de hele tiden har gjort.

 

Hvilke udfordringer har vi mødt?

Projektet er baseret på en undersøgelse af, hvordan forskellige mikromobilitetstilbud kan ændre transportvaner. Da covid-19 medførte en fuldstændig nedlukning af samfundet og en efterfølgende flytning af pendlere fra kollektiv til privat transport, har det ikke været muligt at gennemføre projektets undersøgelse på retvisende måde. Alle resultater er således med forbehold for virkningen af corona-nedlukningen. Vi har som et tillæg til projektet spurgt til trafikanternes reaktion på corona-nedlukningen og kan konstatere, at 14 procent helt eller delvist har ændret deres transportvaner.

Projektet har derudover mødt forskellige udfordringer:

  • Der gik et år før delebils- og løbehjulsudbydere turde satse på en forstad som Glostrup. Det har betydet, at der har været en kortere periode at indkøre tilbuddet og udbrede viden om det.
  • En mikromobilitetsløsning for en forstadskommune kan ikke stå alene. Løsningen vil være meget afhængig af den valgte operatørs øvrige lokale markeder – primært København. Glostrup Kommunes løbehjulsordning har helt afhængig af ordningen i Københavns Kommune.
  • Der har indtil videre ikke været en koordineret indsats for at afprøve eller udbrede mikromobilitetsløsninger i nabokommunerne til Glostrup. Det har i høj grad påvirket værdien af de undersøgte tiltag.

 

Hvad arbejder vi videre med?

Glostrup Kommune arbejder videre med både delebiler og delecykler. Kommunen håber på at få løbehjulene tilbage i gadebilledet snarest. I den forbindelse er det en særlig indsats at fremme det tværkommunale samarbejde. Kommunen arbejder fortsat med at sikre bedst mulig wayfinding og med at identificere de mest hensigtsmæssige opholdszoner på Banegårdspladsen. Erfaringerne fra projektet vil Glostrup Kommune bruge i den fremtidige indretning af stationen.

 

Mere information

Programleder for Mobilitet, Gate 21 Anna Thormann.

Du kan finde et faktaark om projektet på dansk og svensk her.

Projektet er støttet af:

Hvem har været med? 

  • Greenmobility
  • Donkey Republic
  • TIER
  • Rie Ollendorff Architects
  • Nordic Infrastructure
  • DSB Ejendomme
  • EON
  • God Energi
  • Movia
  • Megafon
  • Virksomheder i kommunen, der har fået etableret hub til delecykler
  • FGU Vestegnen Albertslund/Glostrup
  • NEWTEK
  • Veksø
  • Hitsa
  • Falco
  • Slaghul
  • WhatWeDo
  • 2G shopping
  • Søren Winther Hansen
  • Københavns Kommune