Gate 21's nye programchef Pernille Skjershede Nielsen har 15 års erfaring med projekter på tværs af forskning, offentlige virksomheder og erhvervsliv. Foto: Kenneth Løvholt, Gate 21

 

Pernille Skjershede Nielsen er fra 1. april tiltrådt som programchef i Gate 21.

Som programchef er Pernille ansvarlig for Gate 21’s projektledelse og projektudvikling. Pernille skal blandt andet arbejde med den videre implementering af Gate 21’s nye strategi og lanceringen af nye projekter. Pernille får derudover ansvar for den fortsatte metode- og strategiudvikling i programafdelingen.

 

Før Pernille kom til Gate 21 har hun bl.a. fungeret som projektleder i Region Sjælland og som afdelingsleder i Kuben Management. Hun har 15 års projektledererfaring på tværs af forskning, offentlige virksomheder og erhvervsliv fra både rådgivnings- og udviklingsprojekter. Hun er desuden formand for energiforskningsprogrammet ELFORSK og har været styregruppemedlem i Innovationsnetværket Dansk Lys.