Foto: Klaus Bo.

 

Halvandet års forarbejde kulminerede mandag formiddag, da borgmestre fra de 29 kommuner i hovedstadsregionen, bestyrelsesmedlemmer fra forsyningsselskaberne samt regionsrådsformanden og regionsrådspolitikere fra Region Hovedstaden var samlet til topmøde på Avedøreværket.

 

Borgmestrene sagde ja til at arbejde videre med en vision for fremtidens energiforsyning, som skal sikre, at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning i 2035 skal være fossilfri, og at transportsektoren i 2050 har sagt farvel til det sidste fossile brændstof. Visionen er et resultat af det fælles projekt, Energi på Tværs, der har samlet regionen, kommunerne og forsyningsselskaberne.

 

Selv om kommunerne i forvejen er vant til at samarbejde i regionen, er beslutningen om at gå videre i et mere forpligtende samarbejde banebrydende og historisk.

 

“Beslutningen er helt nødvendig, hvis vi skal nå vores mål,” lød det fra flere af de tilstedeværende, som understregede, at regionens mål er ambitiøse, men realistiske.

 

Det mere forpligtende samarbejde skal sikre, at kommuner og forsyningsselskaber i fællesskab vedtager, hvor og hvordan energiforsyningen i regionen skal udvikles.

 

Energivisionen skal:

  • Sikre, at investeringerne i energiforsyningen sker på de rigtige tidspunkter og koordineret, så der undgås meromkostninger til gavn for samfundet og den enkelte borger. 
  • Sikre en høj forsyningssikkerhed.
  • Sikre øgede klimaforbedringer.
  • Sikre øget vækst, ikke mindst i private arbejdspladser, og profilering af regionen.
  • Sikre innovation.

 

I Hovedstadsregionen investeres der årligt milliardbeløb i energisystemet. Alene i København anslås det, at investeringer i energiforsyning, energieffektivisering i både nye og eksisterende bygninger samt indkøb af biler udgør over 200 milliarder kroner inden 2025.

 

“Vi skal samlet investere for 10-15 milliarder kroner alene i energiudbygning de kommende år. Vi er nødt til at samordne de investeringer, ellers risikerer vi at spilde store beløb. Det gavner både miljømæssigt og samfundsøkonomisk, at vi træffer beslutningerne i fællesskab,” siger KKR-formand Steen Christiansen, der også er borgmester i Albertslund.

 

Alternativet er, at kommunerne som hidtil kun skeler til hinanden og ellers gør det, som gavner den enkelte kommune og forsyningssikkerhed mest uden det store hensyn til den overordnede samfundsøkonomi og samarbejde om de bedst mulige løsninger. Det vil ifølge nye beregninger potentielt koste en milliard kroner i fejlinvesteringer om året.

 

Grønnere region med flere job

Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen ser den grønne omstilling som en mulighed for hele regionen.

 

“Virksomheder over hele verden efterspørger en grøn profil. En region, hvor tjenesteydelser produceres med et lavt CO2-aftryk, kan profilere os, og udnytte beskæftigelses- og eksportpotentialer. Det vil også styrke profileringen af en grøn region, hvis vi investerer i store varmepumper, effektiv udnyttelse af biomasse og overskudsvarme, og får en koordineret trafikplanlægning og investeringer i infrastruktur, så det fremmer kollektiv transport og omstilling til blandt andet elbiler. Samtidig skal energistrategien sikre, at vi udvikler nye teknologier, som sikrer os vækst og flere job,” siger hun og tilføjer, at private virksomheder og universiteter skal gå sammen om at være verdens førende i udvikling af grønne løsninger.

 

Steen Christiansen ser det som afgørende, at kommunerne går forrest.

 

“Hvis vi ikke gør noget, sker der ingenting.”

 

Hans Henrik Lindboe fra AE Energianalyse har analyseret perspektiverne for omstilling af energisystemet i hovedstadsregionen, og han betoner også nødvendigheden af samarbejde.

 

“Målene kan ikke opnås, med mindre kommunerne og forsyningsselskaberne arbejder sammen,” siger han.

 

“Samtidig bliver det nødvendigt at sende et signal til Christiansborg om, at afgiftssystemet skal ændres, så det i højere grad understøtter en omstilling, som økonomisk giver mening både i samfundet og hos den enkelte forbruger.”

 

Flere udfordringer

Flere af de tilstedeværende borgmestre nævnte netop behovet for at få Folketinget i tale som et argument for at stå sammen. Blandt andet om behovet for nye afgiftsstrukturer, som passer bedre til nye teknologier og strategier, samt for at sikre en forståelse for, at de enkelte forsyningsselskaber fremover ikke kan benchmarkes på samme vis som hidtil, når de skal investere på en måde, som tager hensyn til hele regionen og ikke nødvendigvis er optimal for dem.

 

Og det stod da også klart i løbet af topmødet, at accepten af at gå videre med et mere forpligtende samarbejde er en begyndelse, men at der er lang vej, og at der skal sluges en del kameler, før visionen er en realitet. Flere er også skeptiske over for, om det kan lade sig gøre at være helt fossilfri i 2050, fordi det kræver, at ingen transportmidler til den tid benytter sig af olie og benzin.

 

Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, er som de øvrige borgmestre enig i behovet for et mere forpligtende samarbejde, men advarer samtidig om, at København ikke vil sige ja til beslutninger, som bremser kommunens klimamål. De er mere ambitiøse end regionens.

 

Omvendt minder Egedal-borgmester Willy Eliasen om, at det også er nødvendigt at huske de små kommuner og i en samlet strategi at tage højde for, at kommunerne i regionen er forskellige og har forskellige forudsætninger.

 

Den energivision, som borgmestrene sagde ja til på topmødet, skal nu udvikles yderligere og derefter i løbet af det næste halve år vedtages politisk i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Styregruppen er umiddelbart tænkt som Klimapolitisk Forum udvidet med tre medlemmer fra forsyningsselskaberne, men KKR Hovedstaden har taget en række input med sig fra mandagens topmøde, som nu skal konkretiseres, før visionen og organiseringen af arbejdet med den bliver endeligt fastlagt.