Loading Events

« All Events

Bornholms grønne SMV’er – sådan lykkes vi!

20. januar 2022 // 12:30 - 16:00

Mange bornholmske virksomheder er i fuld gang med den grønne omstilling. Dét er værd at fejre.

Den 20. januar 2022 hylder vi Bornholms grønne SMV’er og stiller skarpt på, hvordan man som virksomhed kan lykkes med den grønne omstilling – til gavn for miljø, klima og den økonomiske bundlinje.

Vi vil få indblik i, hvordan en lang række virksomheder konkret har grebet omstillingen an. Hvad skal vi gøre mere af? Og hvad virker ikke?

På dagen får vi blandt andet besøg af Steffen Max Høgh, der sammen med et panel af virksomhedsejere dykker ned i de dilemmaer og benspænd, der knytter sig til den grønne forretningsudvikling. Panelet vil komme med deres bud på, hvordan man som virksomhed kan forberede sig på, og overkomme, udfordringerne og få succes.

Derudover kan du glæde dig til inspirerende oplæg udefra, lidt godt til ganen og masser af mulighed for at netværke med andre lokale virksomheder. Måske din nye grønne samarbejdspartner er blandt deltagerne?


PÅ PROGRAMMET

Steffen & Monopolet Hør med når Steffen Max Høgh sammen med et panel giver deres bud på løsning af ægte dilemmaer fra arbejdet med den grønne omstilling i SMV’er.

Panelet består af direktører og virksomhedsejere, der har stor erfaring med at drive og udvikle forretninger:
– Henrik Kai Hansen fra Lehnsgaard
– Louise Ramstrup fra Rovfugleshowet
– Carsten Aalling fra Møbelfabrikken
– Emelie Pettersson fra Tejn Smedeforretning
Regenerativ ledelse og organisationsudvikling Mød Laura Storm, som er  international ekspert i regenerativ ledelse og organisationsudvikling. Lauras oplæg vil handle om regenerativt samfundsdesign, organisationer og ledelse. Sammen med hende dykker vi ned i, hvordan man som virksomhed kan lære af naturens visdom, og hvordan vi alle kan hente inspiration til vores arbejde i kompleksitets- og systemtænkning, psykologi og meget andet.

Oplæg ved Laura Storm

Bæredygtig Business: Tjen penge på at gøre verden bedre At drive en bæredygtig forretning kan gøres på mange måder. Det grundlæggende ved bæredygtighed er, at man tager både socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvar. Både for sig selv, sine medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet generelt. Triple Bottom Line. Steffen Max Høgh gennemgår syv argumenter for, hvorfor bæredygtighed er relevant for virksomheder og præsenterer konkrete actions som virksomheder med fordel kan integrere i deres arbejde med bæredygtighed.

Oplæg ved Steffen Max Høgh. 
Sådan har vi gjort – konkrete erfaringer Gennem dagen vil vi møde virksomheder, der deler deres erfaringer med den grønne omstilling. Hvad er lykkes godt? Hvad skal vi gøre mere af? Og hvad skal vi undgå? Mød blandt andet Lehnsgaard, Borntek A/S, Bornholm Distillery, Rovfugleshowet, Møbelfabrikken og Tejn Smedeforretning.
Samarbejdet lokalt på Bornholm Det bornholmske erhvervsliv er langt i den grønne omstilling. Bag succesen står ambitiøse virksomheder, en fælles vision og stærke samarbejder på tværs af en lang række aktører på øen. Det skal vi fortsætte med i 2022. Mød partnerskabet og hør, hvad de kan gøre for din virksomhed.

Oplæg ved BRK, Business Center Bornholm og Destination Bornholm 


PRAKTISK INFO

20. januar 2022, klokken 12:30 – 16:00 hos Møbelfabrikken i Nexø

 

Ved tilmelding har du mulighed for at indsende et dilemma til Steffen eller panelet. Måske har du et spørgsmål om grøn omstilling, som du gerne vil høre panelets svar på, et emne du gerne vil høre mere om eller blot noget du undrer dig over. Alle input er velkomne.

Tilmeldingsfristen er den 16. januar 2022. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig med det samme.


MØD STEFFEN MAX HØGH

Steffen Max Høgh driver konsulentvirksomheden Bæredygtig Business, hvor han rådgiver virksomheder om bæredygtig forretning. Steffen har været bæredygtig iværksætter gennem en del år efterhånden. I 2014 startede han virksomheden 3R Kontor i 2014, hvor bæredygtighed var en del af organisationen fra starten.

Senere blev virksomheden opkøbt af Holmris B8, hvor Steffen blev ansat som CSR-direktør. I den kapacitet skalerede han bæredygtige tiltag ind i forretningsmodellen for Holmris B8.

Udover sit daglige hverv som CSR-direktør, har Steffen podcasten Bæredygtig Business, hvor han interviewer nogle af landets førende eksperter og erhvervsledere om, hvordan man kan tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar.

Læs mere her.  

 

 

MØD LAURA STORM

Laura Storm er international ekspert i Regenerativ Ledelse og organisationsudvikling og stifter af ”Regenerators”.

Hun har de seneste 20 år været stifter eller medstifter af en række globale projekter og organisationer inden for feltet bæredygtighed og klima og er medforfatter til bogen ”Regenerative Leadership”. Hun er blevet tildelt titlen “Worldchanger” af Greenbiz, udråbt som Young Global Leader af World Economic Forum og blev i 2020 udråbet som en af verdens førende stemmer inden for regenerativ udvikling.

Laura besidder flere bestyrelsesposter, er en efterspurgt keynote speaker og rådgiver nationale og internationale virksomheder i regenerativ ledelse – enten via virtuelle forløb eller i naturen.

Læs mere her. 

 


Details

Date:
20. januar 2022
Time:
12:30 - 16:00