Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Deep dive – et kursus i edge computing for kommuner

12. december // 9:00 - 12:15

Data er et vigtigt råstof både nu og i fremtiden, og dets værdi kan øges gennem analyse og viderebearbejdning, og bidrage til at kommunerne får ny indsigt om f.eks. brug og adfærd. For at udnytte de genererede data på en værdiskabende måde skal de bearbejdes hurtigt og kontinuerligt. Derfor gælder det om at undgå tidskrævende overførsler til fjerntliggende datacentre. Især når det gælder tidskritiske applikationer kan latenstiden til dataoverførsel over større afstande blive et problem.

Det er her edge computing kommer ind i billedet, det giver nemlig en lang række fordele. Blandt andet kan jeres kommuner arbejde langt hurtigere med data, hvis I har mange decentrale lokationer eller behov for at agere hurtigere på data i realtid. Edge computing er en teknologi, der har fokus på at databehandling sker lige der hvor data indsamles. Netop det at man undgår at sende dem til databearbejdning et andet sted er et særligt plus. Ikke kun på grund af hastighed men også af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor stilles der krav til, at man f.eks. ved kamerateknologi behandler data, der hvor de optages, så der ikke sker læk af data.

Edge computing anvendes af kommuner bl.a. til at identificere, hvor mange der spiller på en bane i en idrætshal. Her kan et kamera omsætte billeder til hvor mange personer, der er på en bane. Et andet eksempel er cykelmonitorering af hvor mange cyklister der er på en strækning, hvilke cykeltyper de kører på (el-cykel, almindelig cykel, speed-pedelects o.lign.). Netop den case indgår på deep dive kurset.

Tilmeld dig i dag, og få opbygget viden om hvordan dynamiske data fra edge computing kan bruges til at optimere kommunale beslutningsprocesser.

Kurset er for medlemmer i Fælleskabet for Dynamiske Data.

For mere info og tilmelding kontakt venligst Lise Søderberg, Seniorprojektleder, Gate 21.

Detaljer

Dato:
12. december
Tidspunkt:
9:00 - 12:15
Begivenhed Kategori:

Sted

Gate 21
Liljens Kvartér 2
Albertslund, København 2620 Danmark
+ Google Maps