Loading Events

« All Events

BYERNES 5G MANIFEST – Hvad har vi lært og hvordan kommer vi videre?

15. december // 13:00 - 16:00

Free

TILMELD DIG HER

TID OG STED: Onsdag d. 15. december fra kl. 13:00-16:00.
Arrangementet afholdes fysisk i auditoriet hos Gate 21, Liljens Kvarter 2 i Albertslund

Hvordan skal kommunerne navigere i forhold til udbygningen af 5G?

Den trådløse digitale infrastruktur, herunder 5G-netværket, er fundamental for kommunen, hvis de skal opretholde en god service til borgerne, investere i bæredygtige teknologier og fremtidssikre god opkobling til virksomhederne.

5G er mere end højere hastigheder, det er et netværk med muligheder for nye typer af databehandling, garantier i nettet til kritisk infrastruktur og mulighed for tusindvis af opkoblede enheder indenfor et areal. Forretningsmodellerne for et fuldskala 5G-netværk, og funktionskravene i den innovative offentlige efterspørgsel er ikke på plads endnu. Der mangler også en hel del nye master og fiberkabler. Sidst, men ikke mindst mangler der et uvildigt rum, hvor kommunernes og borgernes ønsker og behov bliver synlige i udrulningen.

Gennem Klar Parat 5G projektet har Gate 21 sammen med en række partnere skabt et videns- og samtaleforum med fokus på kommunens rolle i udbygningen af 5G-netværket. I fire workshops er over 30 kommuner blevet klogere på, hvad 5G-netværket er, hvad det kan bruges til, hvilke aktører der indgår i værdikæden for at få det udrullet, og hvilken rolle kommunen spiller.

Den 15. december samler vi kommuner, netværksoperatører og statslige myndigheder for at diskutere, hvad vi er kommer frem til, og hvordan vi kommer videre. Vi lancerer ”Byernes 5G Manifest”, som tager et første kig på, hvordan du som kommune kan arbejde for at få en samfundsmæssig fornuftig indgang til netværket som kunde, myndighed og facilitator for borgere og virksomheder.

Vi håber, du vil afslutte året sammen med os over et glas gløgg og være med til at rette blikket hen imod, hvordan udviklingen bedst fortsætter.

Program

Fra kl. 13:00 serveres frokost. Kom og få en god snak med de andre deltagere.

13:00 Frokost og netværk. 
13:30 Velkommen og inspiration fra udlandet
v/ Peter Bjørn Larsen, Direktør/ejer, Smart City Insights og Henrik Johanson, Direktør/ejer, AKiLAY
13:40 Præsentation af Byernes 5G-manifest
v/ Karolina Huss, Seniorprojektleder, Gate 21
13:50 Greater Copenhagen og digital infrastruktur 
v/ Tue David Bak, Direktør, Greater Copenhagen
14:00 Hvor er vi i dag, og hvordan kan kommunerne bedst muligt drage nytte af 5G?
v/ Robert Lindgaard, Teamleder, Energistyrelsen
14:10 Hvordan arbejder Hi3G med 5G og ‘Broadband over the Air’?
v/ Kim Christensen, CTO, Hi3G
14:20 Kan kommunen købe responstid på SKI-aftaler i fremtiden?
v/ Anne Fiber, Bredbåndskonsulent, Slagelse Kommune
14:30 Paneldiskussion og ‘Byernes 5G-manifest’
Panel bestående af blandt andet Energistyrelsen v. Robert Lindgaard, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering v. Per Kolbech Nielsen, TDC v. Christian Kloch, 3 v. Kim Christensen, Ballerup Kommune v. Nanna Lehm Andersen Milthers og Slagelse Kommune v. Anne Fiber
15:15 Opsamling, forslag til næste skridt og tak for i dag
15:30 Gløgg og netværk

 

Details

Date:
15. december
Time:
13:00 - 16:00
Cost:
Free
View Event Website