Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne

31. januar 2019 / 13:30 - 18:00

Gratis

Foto: Gladsaxe Kommune

Kom og bliv klogere på, hvordan din kommune bedre kan tackle klimaændringer

Klimaet ændrer sig. Ord som skybrud, oversvømmelser, stormflod, havstigning og nedbrydning af kyster sniger sig ind i vores dagligdag. Men hvad gør I som kommune med alt det vand? Og hvordan kan I få
det til at hænge sammen med at udvikle byerne og de andre kommunale opgaver? Og ikke mindst – hvordan samarbejder vi, så ’dit’ vand ikke bliver nabokommunens problem?

Dét kan du blive meget klogere på, når KLIKOVAND, CALL Copenhagen, Vand i Byer, Forsikring & Pension og Region Hovedstaden inviterer til politikerseminar om klimatilpasning.

Målgruppen for seminaret er politikere i kommuner og regioner samt bestyrelsesmedlemmer i vandselskaber.

Vi sætter udfordringer med ekstrem regn, stigende grundvand og stormflod på dagsordenen og løfter dem via FN’s verdensmål ind i en global sammenhæng. Som politiker får du viden om, hvordan kommuner kan samarbejde på tværs og sammen med forsyningsselskaber, ligesom du får indblik i opgaven med klimatilpasning – ikke kun som en teknisk og praktisk løsning, men også for at udvikle din by.
Kom med til seminaret, del dine idéer og bliv klogere på emnet med kollegaer fra din egen kommune eller nabokommunen.

 

Målgruppe: Politikere i kommuner og regioner samt bestyrelsesmedlemmer i vandselskaber på Sjælland og øerne

Du kan se hele programmet her. Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig arrangementet her.

Sidste frist for tilmelding 28. januar 2019.

Detaljer

Dato:
31. januar 2019
Tidspunkt:
13:30 - 18:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Region Hovedstaden
KLIKOVAND
CALL Copenhagen
Forsikring & Pension
Innovationsnetværket Vand i Byer

Sted

Gate 21
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund, Danmark
+ Google Map