Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skaleringsmøde: Bedre arealudnyttelse i kommunale bygninger

19. november / 9:00 - 11:30

Samarbejdet i Den Regionale Datahub har indtil videre ført til udvikling og test af 12 prototyper indenfor områder som mobilitet, klimasikring og driftsoptimering. Næste skridt bliver nu at skalere de mest modne prototyper og udbrede dem til langt flere kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Derfor inviterer Den Regionale Datahub til en række infomøder om de fem prototyper, som projektet planlægger at udbrede og teste i større skala. Møder hvor kommuner og forsyningsselskaber kan høre mere om, hvordan man kan være med til at afprøve løsningen og hvilke gevinster og forpligtelser, der er ved at deltage.

På dette møde er fokus på bedre arealudnyttelse i offentlige bygninger:

Kommunerne ejer en stor bygningsmasse, som benyttes til mange forskellige formål f.eks. arbejdspladser til medarbejdere, mødelokaler, kultur- og fritidsaktiviteter, skoler, plejehjem m.m. Men udnyttes lokalerne godt nok? Ligger der et effektiviseringspotentiale i at udnytte kommunale bygninger bedre ved at kombinere data om bygningerne og deres benyttelse?

Du kan læse mere om prototypen på linket her

Og du kan læse mere om alle de fem prototyper som skal skaleres ved at klikke her

På møderne kan du også høre mere om etableringen af et fælles datafællesskab, hvor kommunerne i Greater Copenhagen kan samarbejde om konkrete modeller for deling og brug af data, samt søge sparring og viden om for eksempel sikkerhed og privacy.

Du tilmelder dig mødet her

Arrangør

GATE 21

Sted

Gate 21
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund, Danmark
+ Google Maps