Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skaleringsmøde: Bedre overblik over vandopland og øget beredskab

12. november / 9:00 - 11:30

Samarbejdet i Den Regionale Datahub har indtil videre ført til udvikling og test af 12 prototyper indenfor områder som mobilitet, klimasikring og driftsoptimering. Næste skridt bliver nu at skalere de mest modne prototyper og udbrede dem til langt flere kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Derfor inviterer Den Regionale Datahub til en række infomøder om de fem prototyper, som projektet planlægger at udbrede og teste i større skala. Møder hvor kommuner og forsyningsselskaber kan høre mere om, hvordan man kan være med til at afprøve løsningen og hvilke gevinster og forpligtelser, der er ved at deltage.

På dette møde er fokus på bedre overblik over vandopland og øget beredskab:

Vandløb og søer kender ikke kommunegrænser. Ved skybrud kan det derfor være svært at forudsige og reagere på konsekvenserne, da en enkelt kommune ofte mangler overblik over forholdene i de nærliggende kommuner. De nuværende systemer er ofte bygget efter gamle nedbørsmønstre og kan derfor ikke følge med, når klimaet ændrer sig.

Denne prototype kan på baggrund af data og dataanalyse hjælpe de relevante aktører med at få overblik over, hvor der er uudnyttet kapacitet i det eksisterende vandopland. Via visualisering over fyldningsgraden på tværs af vandopland og kommuner gives der mulighed for bedre styring af sluser eller pumper. En nem og billig løsning som gør det muligt for forsyninger at stuve vand op der, hvor der er overskydende kapacitet – baseret på realtidsdata.

Du kan læse mere om prototypen på linket her

Og du kan læse mere om alle de fem prototyper som skal skaleres ved at klikke her.

På møderne kan du også høre mere om etableringen af et fælles datafællesskab, hvor kommunerne i Greater Copenhagen kan samarbejde om konkrete modeller for deling og brug af data, samt søge sparring og viden om for eksempel sikkerhed og privacy.

Du tilmelder dig mødet her

Arrangør

GATE 21

Sted

Gate 21
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund, Danmark
+ Google Maps