Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Skaleringsmøde: Forbedret vejkapacitet i myldretiden ved hjælp af data

3. december / 9:00 - 11:30

Samarbejdet i Den Regionale Datahub har indtil videre ført til udvikling og test af 12 prototyper indenfor områder som mobilitet, klimasikring og driftsoptimering.
Næste skridt bliver nu at skalere de mest modne prototyper og udbrede dem til langt flere kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Derfor inviterer Den Regionale Datahub til en række infomøder om de fem prototyper, som projektet planlægger at udbrede og teste i større skala. Møder hvor kommuner og forsyningsselskaber kan høre mere om, hvordan man kan være med til at afprøve løsningen og hvilke gevinster og forpligtelser, der er ved at deltage.

På dette møde er fokus på bedre udnyttelse af vejene i myldretiden:

I denne prototype er der udviklet en ny løsning, der baserer sig på gps data: Takket være disse data er det lykkedes at få trafikken til at glide lettere, reducere kødannelse og samtidig reducere spildtid og CO2 udledning i myldretiden. Det sker ved, at Technolutions system MobiMaestro modtager information om trafikhastigheden. Når den kommer under et vist niveau, aktiveres et signalprogram, som skaber længere grøn bølge.

Forsøget har taget afsæt i et lyskryds på Vallensbæk Torvevej og har opnået mærkbare resultater. Farten i testperiodens morgenmyldretid er steget med 18% fra 31 til 38 km, spildtiden er reduceret med 21 % og uvildige parter vurderer, at CO2 udledningen kan reduceres årligt med 1,5 ton. Og det tilmed uden at investere i radarer, kameraer eller anden dyr hardware.

Du kan læse mere om prototypen på linket her

Og du kan læse mere om alle de fem prototyper, som skal skaleres ved at klikke her

På møderne kan du også høre mere om etableringen af et fælles datafællesskab, hvor kommunerne i Greater Copenhagen kan samarbejde om konkrete modeller for deling og brug af data, samt søge sparring og viden om for eksempel sikkerhed og privacy.

Du tilmelder dig mødet ved at klikke her

 

Arrangør

GATE 21

Sted

Gate 21
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund, Danmark
+ Google Maps