
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Temadag: Bæredygtig håndtering af jord og råstoffer i NK- og Vordingborg Forsyning
31. marts 2022 // 10:30 - 13:30

Lær at håndtere jord og råstoffer bæredygtigt
Der bliver håndteret store mængder jord og råstoffer, når forsyningerne foretager ledningsarbejde, udvider og renoverer fjernvarmesystemet og vand- og spildevandsledninger.
NK-Forsyning har indført arbejdsmetoder, som er til fordel for både økonomi og miljø. Ved ledningsarbejde kalkstabiliseres og genindbygges opgravet jord, samtidig med, at behov for grusgravsmaterialer reduceres. Derudover har både NK-Forsyning og Vordingborg Forsyning etableret ressourcepladser, der understøtter genanvendelsen af jord og råstoffer.
NK-Forsyning åbner dørene til ressourcepladsen i Næstved, hvor deltagerne kan få indsigt i forskellige metoder til bæredygtig håndtering af jord og råstoffer, erfaringer med at etablere og drive en ressourceplads, og hvordan de lovmæssige rammer gør sig gældende i forbindelse genanvendelse og ressourcepladser.
Arrangementet er åbent og gratis for alle. Den primære målgruppe er medarbejdere i forsyninger og kommunale miljømedarbejdere i Region Hovedstaden.
Det kan du høre:
- Forskellen på traditionel håndtering af jord ved forsyningsprojekter og anvendelse af kalkstabilisering
v/ Karsten Reinhard, entreprenør - Permanent ressourceplads ved NK-Forsyning: Hvordan højnes genanvendelsen af den jord der modtages?
v/ Karsten Reinhard, entreprenør - Hvordan bliver en ressourceplads etableret?
v/ Michael Larsen, Projektleder og Kloakmester hos NK-Forsyning - Hvad kræver det af lovgivning for at etablere en permanent ressourceplads?
v/ Julie Fabricius Lindberg, Miljømedarbejder i Næstved Kommune - Pop-up ressourceplads til fjernvarmeprojekt: hvordan fungerer det, hvad bliver genanvendt, og hvilke gevinster kan opnås?
v/ Karsten Reinhard, entreprenør - Erfaringer med en projektspecifik ressourceplads
v/ Vordingborg Forsyning - Hvordan vælger man lokationen for midlertidig ressourceplads klogt ift. planlovgivningen?
v/ Torsten Tejlgaard Jensen, Projektleder i Vordingborg Kommune
Deadline for tilmelding mandag den 28. marts 2022.
Praktisk information
Tid: 31. marts 2022 klokken 10:30 – 13:30
Sted: NK-Forsyning, Ved Fjorden 18, 4700 Næstved
Spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte:
Projektleder Nicole Josephine Olsen
nicole.josephine.olsen@gate21.dk