Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vær med til at udvikle et projekt med fokus på energioptimering i etageboliger

12. maj 2022 // 13:00 - 15:30

Arbejder du med at reducere CO2 udledningen i din kommune og ønsker at samarbejde mere med etageejendomme? Eller arbejder du med energioptimering i et boligselskab både privat og alment? Så vil du måske være med til at udvikle et ambitiøst regionalt partnerskab om energioptimering af etageboliger.  

 Etageboliger, både almene og private, står for en stor del af bygningers samlede energiforbrug og CO2-udledning. Gate 21 er i samarbejde med Sustainable Business Hub og Länsstyrelsen Skåne ved at udvikle en indsats, som har til formål at sætte skub i arbejdet med etageboligers energibesparelser og bidrag til CO2 – reduktionsmålene.  

I den anledning inviteres interesserede boligselskaber, etageboligejere og kommuner til en projektudviklingsworkshop. Formålet er at udvikle og videreudvikle projektideer for et partnerskab med fokus på energieffektivisering i etageboliger og deres bidrag til CO2-reduktion.  

Inspireret af Energispring i Københavns Kommune kan partnerskabet eksempelvis understøtte, at der bliver sat mål for energieffektivisering for bygningsejerne, at der bliver fulgt op på målene og at bygningsejere får inspiration og hjælp til at nå i mål. Det kan være indenfor energi, energieffektvisering og materialevalg.  

Deltagere vil på dagen vil få mulighed for at høre mere om ideen bag projektet og byde ind med konkrete behov og bidrage med ideer. Deltagelse på dagen betyder IKKE at man giver endelig tilsagn om at være med i projektet. 

Hvem kan deltage? 

Workshoppen er for potentielle projektpartnere fra kommuner og almene- og private etageboligejere, der kunne have interesse i projektet. Det kan være klimamedarbejdere, energikonsulenter, DK2020-medarbejdere, ansatte i miljø- og teknikforvaltninger, ejendomschefer og ejendomsforvaltere (i både private og almene boligselskaber).    

Vær med til at forme projektet:  

På workshoppen vil…

  • …Gate 21 præsentere den foreløbige projektidé og den røde tråd i projektet 
  • …Københavns Kommune præsentere erfaringer fra Energispring
  • …etageboligejere og frontrunner-kommuner dele deres erfaringer
  • …der være mulighed for fælles brainstorm og idégenerering   

Workshoppen finder sted i Gate 21 den 12. maj 2022 kl. 13:00 – 15:30. Tilmeld dig via nedenstående link:  

Har du spørgsmål? Kontakt:  

Lone Kelstrup, Programchef | Gate 21
Telefon: 2521 8052
Lone.Kelstrup@gate21.dk

Arrangementet afholdes i regi af projektet Helhedsorienteret Energioptimering i Etageboliger og er støttet af den Europæiske Regionale Udviklingsfond og Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak.

Detaljer

Dato:
12. maj 2022
Tidspunkt:
13:00 - 15:30
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Gate 21
Telefon:
4368 3400
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Gate 21, Auditoriet
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund, Danmark
+ Google Maps