Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Webinar: Skab adfærdsændringer og energibesparelser med data

6. maj // 9:00 - 10:30

Vil du blive inspireret til, hvordan du kan bruge energi- og indeklimadata i virkeligheden? Ønsker din kommune at blive bedre til at sikre at data bliver anvendt i praksis? Vil du blive bedre til adfærdsrettet formidling af data? Så deltag på vores webinar om brugeradfærd og data.  

På dette online webinar præsenteres resultaterne fra projektet ’Data i Anvendelse’ og du kan blive klogere på, hvordan din kommune kan visualisere og formidle data til nøglemålgrupper og dermed få det bedste ud af energi effektiviseringer.   

I takt med at kommunerne indsamler mere og mere energidata om deres bygninger, er det afgørende er de også forstår hvordan bygningerne bruges og hvordan det påvirker energieffektiviteten. Viden om adfærd og hvordan den kan påvirkes, ved hjælp af databaserede indsigter er efterspurgt, men mangler at blive demonstreret i virkeligheden. På dette webinar kan du høre om erfaringer fra en dansk kontekst, hvor kommunale og private aktører er gået sammen omkring at forstå hvordan data kan bruges i praksis.  

På webinaret vil du blive præsenteret for forskellige metoder til hvordan du kan visualisere data, dens anvendelsesmuligheder og i sidste ende spare energi og reducere kommunens Co2 udledning.   

Projektet har gennem en antropologisk kortlægning af adfærd i offentlige- og almennyttige bygninger, identificeret hvordan data om bygningens energiforbrug og indeklima kommunikeres optimalt til nøglemålgrupper – chefer, beboere og medarbejdere. Kommunikationen skal sikre hensigtsmæssig adfærd, der reducerer klimabelastningen og forbedrer komforten.  

På denne baggrund er det blevet udviklet tilpassede tekniske løsninger i et samarbejde mellem NCC, Vitani og NorthQ. Den har blevet installeret og testet i blandt andet Høje-Taastrup Kommune og Boligselskabet Sjælland, der har stillet ejendomme og relevante målgrupper til rådighed. Disse resultaterne vil blive præsenteret på webinaret.   

Målgruppe 

Webinaret er til dig som arbejder i en kommune eller i et alment boligselskab og gerne vil blive klogere på, hvordan du kan bringe energidata i (sammen)spil med brugerne. Har du et ønske om at målrette din kommunikation og blive bedre til at omsætte data til praksis, så kan du blive inspireret på dette webinar.  Ligeledes henvender masterclassen sig til virksomheder, der ønsker at blive klogere på, hvordan nye løsninger kan udvikles i sammenspil med de aktører der skal bruge dem. Dette kan sikre mere robuste løsninger. Videninstitutioner vil også kunne blive klogere på, hvordan der arbejdes med brugerinddragelse og teknologiudvikling i en kommunal kontekst. 

Dagens program  

09:00: Velkommen og introduktion til Data i Anvendelse.  

09:10: Hvorfor skal vi inddrage brugere?: Bedre energiadfærd ved hjælp af data: Formidling til forskellige målgrupper.
Mie Falck, Energiantropolog, Teknologisk Institut

09:40: Hvordan skaber og tilpasser vi de tekniske løsninger?
Rasmus Pedersen, VITANI 

10:00 Sådan har Høje-Taastrup kommune arbejdet med data i praksis.
Jens-Emil Nielsen, Projektmedarbejder, Høje-Taastrup Kommune 

10:20 Afslutning og opsummering  

 Det praktiske
Arrangementet afholdes virtuelt over Teams. Du vil modtage et mødelink via e-mail dagen før mødet.  

Detaljer

Dato:
6. maj
Tidspunkt:
9:00 - 10:30