Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Workshop Nordjylland: Teknologi reformerer byggebranchen

2. juni // 13:00 - 16:00

Teknologi kan skubbe på den grønne og bæredygtige omstilling i landets byggevirksomheder. Men hvilke løsninger skal man som byggevirksomhed vælge, og hvorfor?

Projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) og WE BUILD DENMARK inviterer til en række workshops landet over, hvor byggevirksomheder bliver guidet gennem junglen af teknologier.

Workshoppen finder sted den 02. juni i Aalborg, klokken 13:00 – 16:00.

Det er gratis at deltage og tilmeldingen skal ske senest den 28. maj.

På workshoppen kommer du til at samarbejde med andre aktører fra branchen, så I sammen kan diskutere udfordringer og muligheder, der tager udgangspunkt i jeres behov og dagligdag. Det er en oplagt mulighed til at idéudvikle sammenspillet mellem din forretning og digitale teknologier, der kan understøtte virksomhedens udvikling.

Måske er du arkitekt eller rådgiver og har brug for at høre om datasystemer og modelleringsværktøjer, der hjælper dig med styre og dokumentere dit projekts bæredygtighed. Måske er du som entreprenør interesseret i at vide mere om, hvordan intelligente maskiner kan løse opgaver på byggepladsen, så det nedbringer spild, nedslidning og frigør dine folk til at varetage andre opgaver.

Få indblik i de teknologier, branchen kommer til at bruge – og allerede bruger – til at løfte bæredygtigheden i byggeriet. Og få sparring med eksperter og netværk af andre ligesindede om, hvordan disse teknologier skaber værdi for lige netop din virksomhed.

Du kan læse mere om workshoppen og tilmelde dig her.

 

 

Detaljer

Dato:
2. juni
Tidspunkt:
13:00 - 16:00