Kom tættere på Bruxelles

jul 6, 2017

Føler du dig usikker i EU junglen? Til efteråret vil Gate 21 tage til Bruxelles for at afsøge EU’s største forskning og udviklingsprogram, HORIZON2020. På studieturen får du mulighed for at få mere information, pitche projektideer og afsøge relevante samarbejdspartner.  

Vil lære mere om programmer, calls, udvikling af ansøgninger og projekter, så læs nedenfor og kontakt os.

Hvis din organisation er partner i Gate 21, har du mulighed for at opbygge viden og kapacitet i forhold til at ansøge om at få del i EU’s udviklingsmidler, som udgør 680 milliarder danske kroner.

Gate 21 har opbygget gode kontakter til Europæiske organisationer og eksperter i det forløbne år og medvirket i 6 ansøgninger med deltagelse af kommuner, universitet og virksomheder.

Nu tager Gate 21 det næste skridt, og håber på at gennemføre en eller flere ture sammen med vores partnere i efteråret. Nedenfor kan du læse en kort appetitvækker. I august-september bliver programmet færdiggjort, og vi vender tilbage med mere præcise tilbud. Hvis du allerede nu ved, at dette er interessant for din organisation, så vil vi sætte stor pris på en tilkendegivelse.

ERRIN Brokerage Week 20.-24. november

ERRIN er et samarbejde mellem regionkontorene i Bruxelles, hvor Region Hovedstaden og Region Sjællands EU-kontor også deltager. ERRIN hjælper regionerne med at overvåge de fleste af EU Kommissionens programmer og inviterer til matchmaking og brokerage. På disse events kan DU få lejlighed til at præsentere dine projektideer, lytte til andres og tage de første skridt mod konsortiedannelse og projektansøgninger. Fokusområder er: transport, Energi, ICT, Innovation & Investering. Program for Brokerage Week offentliggøres i løbet af sommeren på www.errin.eu

Kommissionens INFO-days

HORIZON 2020 er opdelt i en række hovedafsnit og underprogrammer. For hvert af disse arrangerer Kommissionerne de såkaldte ’info-days’, som samler en blandet skare fra hele EU. Der er højt informationsniveau og en tydelig specialisering med mål om partnerskaber og matchmaking.

Se eksempler på info-days som allerede nu ligger fastlagt med dato:

Energy Info Days 2017, 23-25 oktober

Climate Action, Environment, Resource Efficiency & Raw Materials, 8-9 november

ICT Proposers days (Budapest) 9-10. november

Sundhed og Transport med mere offentliggøres senere.

Tilskud til rejsen

Gennem støtten fra Forskningsstyrelsen, har Gate 21 mulighed for at dække udgifter til koordinering samt yde et tilskud til rejseudgifter for partnere i Gate 21.

Forhåndstilkendegivelse af interesse i Europæisk samarbejde gennem Horizon2020 aktivitet

Af hensyn til planlægning, vil vi blive glade for en tidlig tilkendegivelse om interesse i studietur og Europæisk samarbejde. Send en mail til:

Karolina Huss, karolina.huss@gate21.dk

Flemming Madsen, flemming.madsen@gate21.dk

Anfør organisation + interesseområder, så vil du blive kontaktet efter sommerferien.

Udvalg af HORIZON 2020’s programmer

Ældre & Sundhed i Horizon

Den voksende andel af ældre borgere i Europa er en udfordring, hvor samarbejde om udvikling af metoder og teknologier til behandling og afhjælpning er indlysende.

Programmet ’Health, Demographic Change and Wellbeing’ har et budget på  ca 30 mia €

Læs mere om programmet Health, Demographic Change and Wellbeing her

Transport og Mobilitet

Trængselsproblemerne i Europas byer vokser i takt med den tiltagende urbanisering og flere biler på vejene. Der er krav om at transporten gøres mere bæredygtig gennem ibrugtagning af nye teknologier. Last Mile, E-mobility og Combined Transport Planning er nogle af emnerne i transportprogrammet.

Læs mere om programmet Smart, Green and Integrated Transport her

ICT, Big Data, IOT og Smart City

Digitalisering af den offentlige sektor og omstillingen af industri og service giver både besparelser og øget global konkurrenceevne. ICT er et af de store og tværgående programmer, der rækker ind i mange andre. Her findes også de såkaldte cross-cutting afsnit, hvor transport-energi- og informationsteknologi er rammer omkring Smart City initiativer.

Læs mere om programmet Information and Communication Technologies her

Energi

Europas energisystem står overfor en transformation med højere fleksibilitet i energinettet, flere decentraliserede produktionsenheder og tættere kobling med bolig og transportsektoren. EU’s Horizon program ”Clean Secure and Efficient Energy” sætter fokus på de seneste innovationer indenfor energisektoren og finansierer udviklingen af nye policy-, markeds- og forretningsmodeller i den fremtidige Energiunion.

Læs mere om programmet Secure, Clean and Efficient Energy her