Den 21. marts 2013 inviterer Plan C til Roadshow Finale hos Region Hovedstaden. Finalen byder på oplæg om helhedsorienteret energirenovering og mulighed for faglig sparring og diskussion – begge dele akkompagneret af et let traktement og bobler.


Siden november 2012 har Plan C taget rundt til kommuner og organisationer for at dele ud af projektets erfaringer med energirigtig renovering.


“I Plan C har vi ikke alle løsningerne, men vi har udviklet nogle modeller og værktøjer, der kan inspirere til nye løsninger og nye måder at samarbejde på og bane vejen for et nyt ’mindset’, når vi arbejder med energirenovering,” fortæller Per Boesgaard, der er projektleder i Plan C.


RenProces og Totalværdimodellen er to af de værktøjer, som Plan C vil fortælle om til Roadshow Finalen.
RenProces er et online værktøj, som kan skabe et bedre samarbejde, en bedre kommunikation og videndeling i bygge- og renoveringsprojekter.
Totalværdimodellen er ligeledes et online værktøj, der bidrager til at fremme en helhedsorienteret renovering med bedre bygninger og merværdi i fokus. 


“Helhedsorienteret energirenovering handler om, at tænke hele vejen rundt om bygningen og at tænke i hele bygningens levetid. De produkter som vi præsenterer til Roadshow Finalen er alle udviklet til at hjælpe fagfolk, bygherrer og beslutningstagere til at få tænkt 360 grader rundt i bygningen fra første idé og til bygningen er i drift,” fortæller Per Boesgaard.


Roadshow Finalen byder på i alt 9 oplæg om metoder og værktøjer til energirigtig renovering.


Læs invitation til Roadshow Finalen med præsentation af de 9 oplæg her >>


Læs om Roadshowets besøg hos tegnestuen AI her >>