Kom til informationsmøde om letbanen

af | apr 8, 2018

Foto: LOOP CITY

Letbanen er vedtaget. Erhvervs- og mobilitetsnetværket Smart Mobility og LOOP CITY inviterer derfor virksomheder, som bliver berørt af anlægsfasen til informationsmøde. Du får information om vedtagelsen, og hvad der kommer til at ske i de kommende faser. Derudover får du ideer til, hvad din virksomhed kan gøre for at gøre det lettere at komme til og fra virksomheden i anlægsfasen.

Mødet er åbent for alle interesserede virksomheder.

Mødet holdes:

Den 8. maj kl. 14.30 -17.00

Sted:

Kommer senere

Programmet er undervejs, men du vil blandet andet møde:

• Trine Græse, Borgmester i Gladsaxe Kommune og næstformand i Hovedstadens Letbane
• Rebekka Nymark, Kundedirektør i Hovedstadens Letbane
• Lene Klejs Stuhr, HR Director i Agilent Technology A/S

Journalist Niels Krause-Kjær vil styre os sikkert gennem programmet.

Tilmeld dig til informationsmødet her

Letbanen kommer til at strække sig over 28 kilometer og får 29 stationer fra Lyngby i nord til Ishøj i syd, og den vil gøre det markant nemmere at komme rundt i Storkøbenhavn. Letbanen binder fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen på tværs og skaber et sammenhængende kollektivt trafiksystem, og den skaber bedre forbindelse til både arbejdspladser og de store erhvervsuddannelser i Glostrup, Albertslund og Ishøj, DTU i Lyngby samt Herlev og Glostrup Hospitaler.

Mere information

Du kan få mere information og faktaark om den kommende letbane på:

LOOPCITY.dk

Dinletbane.dk

Faktaark fra Hovedstadens Letbane