Konference: Kom med på den grønne omstilling

af | okt 11, 2017

Bæredygtig Bundlinje, Bæredygtig Produktion 3.0 og Væksthus Hovedstadsregionen inviterer til konferencen “Kom med på den grønne omstilling” Konferencen er målrettet små og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang med den grønne omstilling. Oplev blandt andet Flemming Besenbacher og hør erfaringer fra andre SMV’er, der er i gang.

For mange virksomheder kan omstillingen til en grøn forretningsmodel og en cirkulær økonomi være en længere, men nødvendig rejse. Nødvendig fordi virksomhedernes omverden i stigende grad stiller krav til innovative grønne løsninger i produkter og services.

På denne dag giver vi dig mulighed for at blive inspireret af andre virksomheder, der har taget rejsen. Kom og hør mere om deres erfaringer med at optimere deres forretning i en grønne retning og hør om to projekter, der har bistået dem i rejsen. Der vil på dagen være rig mulighed for at netværke og høre mere om, hvordan Gate 21 og Væksthus Hovedstadsregionen kan understøtte din virksomheds grønne rejse.

Læs mere her i programmet om selve dagen, hvem du kan møde på konferencen og hvordan din virksomhed kan tage det næste skridt i rejsen mod en grønnere forretningsmodel.

SE DET FULDE PROGRAM HER

 

INFORMATION
Konference er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til forplejning. Konferencen er målrettet virksomheder, og de har derfor fortrinsret til pladserne. Hvis du som kommune eller konsulent har lyst til at deltage, så er der enkelte pladser til rådighed efter først til mølle.

Hvis arrangementet eller din kategori er fuldt booket kan du komme på venteliste. Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Anne-Sofie Hattesen på e-mail aqs@gate21.dk

BAG KONFERENCEN

Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Gate 21 og Væksthus Hovedstadsregionen, som begge arbejder med udvikling af grønne forretningsmodeller, cirkulær økonomi samt energi- og materialeeffektiviseringer som middel til vækst i små og mellemstore virksomheder.

Konferencen vil præsentere resultater fra følgende projekter:

Bæredygtig Produktion 3.0
Partnere: AAU-CPH, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Nordjylland, Gate 21.
Projektet er støttet af Industriens Fond
Bæredygtig Bundlinje
Partnere: Gate 21, Frederikssund Erhverv, Grønne Erhverv – Københavns Kommune, Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, AAU-CPH, DTU, Gribskov Erhvervscenter, Furesø Kommune, Rudersdal Kommune, Gentofte Kommune, Hvidovre Kommune, Bornholms Regionskommune, Hørsholm Kommune

Grøn vækst via grønne forretningsmodeller
Partnere: Væksthus Hovedstadsregionen

Begge projekter er støttet af EU’s Regionalfond samt Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstadsregionen