Den hollandske arkitekt Thomas Rau mener, vi skal vende op og ned på vores måde at renovere på. Foto: Jacob Stærk


D. 16. juni stillede Gate 21-konferencen Fronthouse  skapt på energirenoveringer. Formålet med konferencen var at belyse, hvordan samfundet får mest mulig energirigtighed ud af de flere hundrede milliarder, der skal bruges på renovering af almene boliger og offentlige bygninger i Danmark over de næste tyve år.


Se deltagere i konferencen udtale sig, hvad de fik ud af det:


 


Bygninger er materialebanker
Konferencens key note speaker var den hollandske arkitekt Thomas Rau, der med sin filosofi One Planet Architecture udstikker en ny retning for bæredygtige bygninger. Thomas Rau står bag en række CO2-neutrale bygninger og er blandt andet fortaler for at bygninger skal producerer energi på baggrund af brugernes adfærd. På konferencen argumenterede Thomas Rau for, at vi skal vende op og ned på vores måde at renovere på.


 


– Vi er ikke sat her på jorden for at spare på energien, men for at bruge energi. Jeg betragter derfor standarter for lavenergibyggeri som bæredygtighedskondomer. De giver os indtryk af, at vi er sikre. Men det er vi ikke, så længe vi opretholder det samme forbrug. Vi har nemlig ikke et klimaproblem, men et materialeproblem, forklarer Thomas Rau, hvis hovedbudskab til Fronthouse-deltagerne var, at vi skal se på den eksisterende bygningsmasse som en materialebank frem for produkter med en begrænset levetid.


Fronthouse bød også på oplæg fra blandt andre entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, Høje-Taastrup Kommune og Velux, som præsenterede nogle af de mest vellykkede danske energirenoveringer. Derudover blev der afholdt 12 workshops om emner som energicertificering, modeller for beslutning og udbud, præfabrikation og simuleringsværktøjer.


Flere end 200 kommunale, almene og private beslutningstagere deltog i konferencen, der er arrangeret af Gate 21-projektet Plan C.


Download slides fra Fronthouse her