Læring fra Den Regionale Datahub 1.0

Formålet med Den Regionale Datahub var at skabe konkrete løsninger ved brug af kommunale data og vise, at data kunne være med til at løse kommunale udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og driftsoptimering.

De medvirkende 20 kommuner stillede med reelle og konkrete udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og driftsoptimering, som helt aktuelt skulle løses. I samarbejde med markedet blev der udviklet prototyper, som bud på den kommunale udfordring. Prototyperne blev testet i virkeligheden for at se om og i givet fald, hvordan de løste udfordringerne. På den måde skabte Den Regionale Datahub konkrete erfaringer med brug af kommunernes og andet data til konkrete løsninger, der kan udbredes og implementeres i mange kommuner og dermed bidrage til at løse nogle af de kommunale udfordringer.

Vi har lavet fire videoer om metoder og gode erfaringer, som du kan se til højre.

Læs nyheden om metoden: Ny metode til at identificere gevinster fra projekter
Læs blogindlægget om gevinstidentificeringsmetoden: Fra god mavefornemmelse til kvalificerede beslutninger 

 

Fakta om Den Regionale Datahub 1.0

Tidsperiode:
Projektet løb fra september 2017 til december 2019.

Partnere:

Albertslund, Ballerup, Dragør, Egedal, Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Roskilde, Rødovre, Vallensbæk og Vordingborg Kommune.

Foruden kommunerne var relevante statslige styrelser og vidensinstitutioner tilknyttet projektet i et Advisory Board.

Finansiering:
Den Regionale Datahub var finansieret af LOOP City og Region Hovedstaden

 

 

   

Fra idé til prototype

 

Markedsdialog som metode

 

Gevinstidentificering som metode

 

Om at arbejde databaseret og udfordringer med at dele data