”I dag findes der EU forordninger (2010/31/EU) for, hvordan man beregner lavenergibygningers energiforbrug, men der er ingen direkte systematik for, hvordan beregningerne skal gennemføres. Og vores undersøgelse har vist, at en del beregninger er lavet på et utilstrækkeligt grundlag”, siger Per-Johan Wik fra Energikontoret Skåne. Undersøgelsen viser endvidere, at lavenergibygningerne i undersøgelsen ofte har et større energiforbrug end bygherrer og beboere havde forventet.


 



Termografisk billede af en kuldebro.
Foto: Energikontoret Skåne


 


Kuldebroer er ofte synderen


Kuldebroer kan være skyld i 20-30 % af en bygnings varmetab til omgivelserne og Staffan Branting fortæller, at manglende eller ufuldstændige beregninger af kuldebroer i nye bygninger kan have stor betydning for en energiberegnings præcision.

De manglende beregninger står i kontrast til Svenska Boverkets byggeregler (BBR), som foreskriver beregning af kuldebroer sammen med energiberegninger.


 


Lang liste af fejlkilder i beregninger


Blandt de øvrige faktorer som ofte ses som fejlkilder ved energiberegninger er:



  • At styresystemet til varmen ikke er tilpasset det faktiske varmebehov i bygningen
  • At bygningen ikke opfylder de forventede isolerings- og tæthedsniveauer 
  • At byggefugt tørrer ud og dermed øger transmissionstabet
  • At ventilationen er større end beregnet
  • At varmegenvindingen i ventilationssystemet ikke fungerer som planlagt
  • At der bruges mere varmt vand end beregnet
  • At beboerne har mere end 22 grader indendørs
  • At det blæser mere end beregnet ved huset
  •  At der er installationer, som er fejlagtigt monteret

 


Fælles metodik for energiberegninger


Per-Johan Wik fortæller, at det vil være et stort fremskridt, hvis der udvikles en fælles metodik for, hvordan energiberegninger ved nybyggerier skal laves.

”I Energi Øresund ser vi det som en udfordring at begynde dette arbejde ved at skabe enighed i Øresundsregionen om en systematik ved energiberegninger”, siger Staffan Branting.

Første skridt i arbejdet er ifølge Per-Johan Wik at blive enige om fælles retningslinjer for energiberegninger. Næste skridt er at opstille fælles normer for måleteknik af det faktiske energiforbrug. For at kunne måle forbruget korrekt, må nye huse have flere energimålere, som hver især måler henholdsvis energi til opvarmning, energi til opvarmning af brugsvand, el til hårde hvidevarer og endelig el til lys, TV, computere, etc. På den måde er det nemmere for husejer og beboere at få overblik over energiforbruget.


 


Termografi og tæthedsprøver kan afsløre potentielle varmetab


Ifølge Staffan Branting er der nogle oplagte tiltag at tage fat på i selve byggeprocessen, hvis man ønsker at undgå unødige varmetab.

Et tiltag kan være at fotografere huset med infrarødt kamera (termografi) før og efter der sættes indvendig og udvendig beklædning på husets skelet. Dermed er det muligt at finde steder, hvor en kuldebro senere kan dannes og forårsage tab af energi. Endelig er det vigtigt at gennemføre en tæthedsprøve på et hus for at se, om det er så tæt som byggenormerne kræver og som energiberegningerne forudsætter.