Lunds Universitet skræddersyr evaluering for at sikre skalerbarhed

af | feb 8, 2019

Foto: Peter Liljenberg

For at sikre målbare resultater i de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet vil projektpartnerne arbejde med såkaldte SMARTe-mål. Torleif Bramryd og Michael Johansson fra Lunds Universitet forklarer betydningen af ​​at skelne mellem projektmål og effektmål og præcis fastsætte, hvad og hvordan man skal måle.

“Projektresultaternes troværdighed er helt afhængig af klart definerede effektmål og nulmålingen ved starten af projektet. I projekter, der har flere og helt forskellige typer casestudier, er det også vigtigt, at der udvikles målemetoder, som kan anvendes tværgående for at kunne sammenligne mellem de fælles effektmål og dermed også kunne kommunikere de samlede resultater af projektet,” forklarer Torleif Bramryd, professor i miljøstrategi på Lunds Universitet.

Kort sagt er projektmålene, hvad projektet sigter mod at opnå, mens effektmålene er, hvad projektet skal resultere i. Baseline er, hvad effektmålene er baseret på.

De såkaldte SMARTe-effektmål er:

  • Specifikke
  • Målbare
  • Accepterede
  • Realistiske
  • Tidsindstillede

“Mens de fleste tager det for givet, at projekter skal sætte projektmål, bruger færre tid på at fastsætte metoden til den faktiske måling af, hvordan disse mål nås. I Fremtidens Intelligente Mobilitet handler det også om at demonstrere, hvordan de demonstrerede løsninger kan skaleres for at overbevise andre aktører om præcis, hvilke resultater der kan forventes opnået, hvis det samme koncept implementeres et andet sted med relevante betingelser og rammer,” siger Michael Johansson, forsker i miljøstrategi på Lunds Universitet.

Derfor vil Torleif og Michael nu udvikle både en skræddersyet evalueringsmodel til de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet, samt en vejledning til projektledere, så de fastholder fokus på projektmål og effektmål i løbet af de tre år projektet varer.

Fremtidens Intelligente Mobilitet sigter mod at:

  • sikre bedre udnyttelse af kapaciteten i og reducere CO2 fra transport i Øresundsregionen gennem fremme af intelligente mobilitetsløsninger.
  • støtte og fremme nye intelligente mobilitetstjenester og løsninger med miljømæssig, økonomisk og socialt fokus.
  • forøge muligheden for at skalere løsninger i hele regionen ved at fremme videndeling og samarbejde mellem svenske og danske aktører.
  • opnå konkret viden og erfaring med, hvordan vi planlægger vores byer og landområder med nye teknologiske transportmuligheder.

Læs mere om Fremtidens Intelligente Mobilitets arbejde her.

Projektets ni cases var i fokus, da partnere skulle identificere målbare effektmål baseret på SMART-mål.

 

Er det muligt at finde sammenlignelige mål på tværs af vidt forskellige case studier – fra wayfinding på Glostrup station til Helsingborg Stads smarte parkeringsløsninger – og som kan kombineres i en samlet evaluering?

 

Test og demonstration af intelligent trafikinformation langs Europavej E6 i Skåne giver indirekte effektmål som CO2-reduktion, for eksempel gennem en bedre trafikstrøm for pendlere, forklarer Transportadministrationens repræsentanter.

 

Region Skåne var vært for workshoppen, der blev afholdt i Dockan i Malmö.

 

Videnspartnere i FIMO

Lunds Universitet er videnspartner i FIMO, sammen med Vera Park, Malmö Universitet og Movia.

Læs mere om projektet her.

 

Fremtidens Inteliigente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO) er støttet af Interreg ØKS.