Godt 30 deltagere fra begge sider af Sundet var mødt op for at høre Malmø Kommune og private bygeherrer fortælle om Bygherredialog.

 

”Malmø Kommune har igennem 10 år arbejdet med at formalisere samarbejdet mellem bygherre og kommune. I dag skal vi høre om deres erfaringer og se nogle af de byudviklingsprojekter, hvor kommunen har arbejdet med Bygherredialog. Formålet med i dag er, at vi skal lære af Malmøs erfaringer og se, hvordan vi kan bruge det i vores eget arbejde med bæredygtig byudvikling.”

Således lød ordene, da specialkonsulent Annette Egetoft fra Københavns Kommunes Center for Miljø bød deltagerne på inspirationsdagen om Bygherredialog velkommen. Blandt deltagerne var Københavns Kommunes stadsarkitekt Tina Saaby. Og hun mener godt, at København kan lære af Malmø Kommunes erfaringer med Bygherredialog.

”I København har vi også stort fokus på den gode dialog mellem kommunen og bygherrerne i byggeprocessen. Den sikrer vi blandt andet gennem vores arkitekturpolitik, hvor vi har formuleret en række initiativer til, hvordan vi så tidligt som muligt i projektet får skabt en god dialog med bygherrerne og projektets øvrige parter. Men vi har ikke i Københavns Kommune den samme tradition for at formalisere bygherredialogen og udnytte den som et strategisk redskab, og det kan vi godt lære noget af,” fortæller Tina Saaby.

Ambitiøse bygherrer
I Malmø blev deltagerne budt velkommen af stadsbyggnadsdirektör, Christer Larsson. Det var ham, der sammen med direktøren for Malmø Kommunes ejendomskontor, tog initiativ til at udvikle Bygherredialog.

”Da vi for lidt over 10 år år siden arbejdede med udstykningsplanen for det nye bæredygtige byudviklingsområde Bo01 blev planen uhyre detaljeret, og vi udarbejdede mange skriftlige bestemmelser for det nye område, som bygherrerne skulle forholde sig til. Det var her vi begyndte at tænke, at der måtte være en måde, hvor vi kunne gå i dialog med bygherrene om planlægningen af nye byudviklingsområder i stedet for at drukne både os selv og dem i papirarbejde.”

 

 


Den eksperimenterende tilgang, som startede med Bo01 føres videre i Västra Hamnens nye boligområder.


Redskabet bygherredialog fungerer konkret ved at kommunen og bygherrerne i et nyt byudviklingsprojekt etablerer et fælles forum, hvor de kan udveksle viden og erfaringer fra tidligere projekter og udvikle nye ideer og rammer for deres fælles projekt. Det er Malmø Kommune, der bestemmer om Bygherredialog skal anvendes i en konkret byggesag. Kommunen kan således pålægge bygherrene, at de skal arbejde med Bygherredialog, ligesom kommunen har beføjelse til at stille krav til bygherrerne om  forskellige bæredygtige tiltag. Men Christer Larsson fortæller, at det ofte er bygherrerne selv, der ønsker at hæve ambitionsniveauet i forhold til projektets bæredygtige profil.


”I Malmø skal bygherrer, der bygger på kommunal grund forpligte sig til et bæredygtigt ambitionsniveau, hvor A er det højeste niveau og C er det laveste niveau, der svarer til hvadlovgivningen kræver. Ofte oplever vi, at bygherrene er meget ambitiøse og ikke vil stå tilbage for hinanden,” fortæller Christer Larsson og påpeger, at en ambitiøs bæredygtighedsprofil også er et godt salgsargument for bygherrerne.

Fælles visioner
Efter Christer Larssons velkomst bød formiddagen på oplæg fra medarbejdere i kommunen og private bygherrer, der fortalte om deres erfaringer med Bygherredialog. En af dem var Svante Jernberg, der er byggechef og projektleder i ejendomsudviklingsselskabet Byggvesta, som det seneste år har bygget over 500 lejligheder i Malmø blandt andet i det nye byområde Fullriggan, der er Sveriges største område med passiv- og lavenergihuse.

”Vi startede samarbejdet med en fælles studierejse, hvor vi besøgte bæredygtige byggerier. Rejsen skabte en god stemning og dialog imellem os bygherrer og kommunen og os bygherrer imellem. Normalt ser vi bygherrer jo mere hinanden som konkurrenter end som samarbejdspartnere,” fortæller Svante Jernberg og supplerer:
”Turen gav os desuden inspiration til at begynde at udarbejde nogle fælles miljømål for Fullriggan.”

Mindre udstykninger til flere bygherrer sikrer en varieret arkitektur i de nye boligområder.

Vi kan lære af hinanden trods forskelle
Dagens inspirationstur er arrangeret i forlængelse af, at Københavns Kommune har besluttet at afprøve Bygherredialog på et pilotprojekt i København.

Lone Åkesson, der er konstitueret afdelingschef i Malmø Kommunes stadsbyggnadskonntor fortæller, at der dog er en række væsentlige forskelle mellem København og Malmø, som gør, at Københavns Kommune ikke direkte kan overtage redskabet, men må tilpasse det til københavnske forhold. En af disse er, at Malmø Kommune ejer en stor del af byens grunde, som de sælger til private bygherrer. Det betyder, at Malmø Kommune har bedre muligheder for at stille krav til bygherrerne om for eksempel at deltage i Bygherredialogen.

Alligevel mener Københavns Stadsarkitekt, at Københavns Kommune godt kan lære af de svenske naboers mangeårige erfaring med strategiske samarbejder mellem kommune og bygherre:

”Så længe vi forstår, at forudsætningerne er forskellige, kan vi forholdsvis let blive inspireret af, hvad hinanden gør. Men det kræver naturligvis, at vi er meget bevidste om, hvor forudsætningerne er forskellige og hvilke konsekvenser, det har,” siger Tina Saaby, der til gengæld mener, at Malmø godt kunne lade sig inspirere af nogle af de tanker, der er formuleret omkring det gode byliv i Københavns Kommunes arkitekturpolitik.

Lone Åkesson supplerer, at Malmø Kommune netop har indledt arbejdet med et arkitekturpolitisk program, og at kommunen ser frem til at lade sig inspirere af Københavns  Kommunes erfaringer med at formulere en arkitekturpolitik.

Inspirationsturen sluttede med en tur til boligområderne Fullriggaren og Flagghusen i Malmøs Västre Hamnen, hvor projektledere fra Malmø Kommune og Byggvesta fremviste resultaterne deres arbejde med Bygherredialogen.

 

Se oplæg fra dagen her


Læs mere om Bygherredialog her

 

Af Maj Marie Carlsen